Fair boformer – bæredygtigt byggeri

Tre studenter fra Wien udvikler et modulært bygge- og bokoncept for fremtidens boligbyggeri. Byggematerialerne er bæredygtige, ideen virker smart – men kan konceptet også omsættes i praksis? Vi har spurgt de tre initiativtagere.

De tre initiativtagere til vivihouse-projektet
Initiativtagere til projektet vivihouse
Paul Adrian Schulz (t.v.), Nikolas Kichler (i midten) og Mikka Fürst (t.h.) 

Nikolas Kichler (NK): Arkitekturdimittend fra TU Wien

Mikka Fürst (MF): Arkitekturdimittend fra TU Wien, studium i bæredygtigt byggeri på TU Wien og TU Graz

Paul Adrian Schulz (PAS): Arkitekturdimittend fra Akademie der Bildenden Künste i Wien

Hvordan er ideen til vivihouse opstået?

Nikolas Kichler: At bygge sammen i flere etager og økologisk – det var mottoet i begyndelsen af vores projekt. Vi ville dermed finde et svar på de stigende udfordringer i det bymæssige boligbyggeri. Beboerne kan arbejde med på tilblivelsen af deres bygning. Derved opstår der bygninger, der giver mening på langt sigt, som er egnede til daglige og foranderlige behov, og som bedre kan vedligeholdes.

Hvad ligger der bag navnet vivihouse, og hvad er det særlige ved denne modulære byggemåde?

NK: Vivihouse kommer af konvivial og står for "med liv". Det særlige ved det er kombinationen af naturlige råstoffer som træ, halmballer og ler. Det er muligt at bygge i op til seks etager med vores modulkoncept. Takket være den enkle opbygning af modulerne, der altid er ens, er der endda mulighed for en form for gør-det-selv i præfabrikationen ved byggeriet; modulerne kan ud fra vejledninger på hjemmesiden kopieres sammen med professionelle vejledere. Alt hvad vi bygger, kan demonteres komplet og føres tilbage til naturen. Dermed bidrager vi til, at planeten fortsat er til at leve på også for senere generationer.

Hvad er udfordringerne ved byggeri af fleretagers modulhuse?

Paul Adrian Schulz: De største udfordringer ser vi i logistikken, montagen, i den økologiske opfyldelse af brandsikring og lydisolering samt i tæthed for luft og slagregn. En yderligere, men generel udfordring er at finde egnede og betalelige byggegrunde.

Hvem overvåger kvaliteten af de enkelte moduler og statikken?

NK: Projektets koncept er baseret på, at ydervægge og loftselementer kan bygges sammen på en enkel måde. Vores workshops er altid blevet fulgt af fagfolk. Da bygningen er baseret på præfabrikationsprincippet, kan elementerne let kontrolleres og godkendes af de forskellige håndværksfag. Det statisk relevante knudepunkt samt støtterne og afstivningerne, bygningsteknikken og monteringsprocessen for hele bygningen er for denne prototypes vedkommende udelukkende blevet udført af faguddannede.

Hvilke af Festools maskiner er mest populære hos brugerne?

NK: Det vigtigste forbindelseselement hos vivihouse er skruen – i vores byggeproces er det derfor akku skruemaskinerne fra Festool, der er mest populære, da de også har den fornødne kraft til meget langvarig skruning. Også de rene, præcise snit med dyksaven værdsættes meget.

Hvad er jeres vision for urbant bomiljø i fremtiden?

Mikka Fürst: Forseglingen af arealer og den stadigt knappere plads til beboelse spiller en stor rolle i vores vision. Kun så store flader som absolut nødvendigt bør forsegles. Flere og flere mennesker bruger deres tid på af egen drift at opdage de behov, der forudsætter et godt liv, og at realisere disse i fællesskab.

Hvilken rolle spiller bæredygtighed?

MF: Selvfølgelig en stor rolle – på alle planer: I økologien ved brug af regenerative råstoffer og energieffektivitet og genanvendelighed for byggeelementerne. På det sociale område via mellemmenneskelige relationer, der kan etableres ved forskellige former for involvering. Den økonomiske komponent afspejles endeligt i byggeelementernes energieffektivitet, fremstillingsudgifter og deres værdibevarende lange levetid.

Kan moderne arkitektur og bæredygtighed forenes med hinanden?

MF: Mere end en tredjedel af det samlede CO2-forbrug kan henføres til opførelse og brug af bygninger. For at reducere emissionerne i bygningssektoren effektivt er vi ganske enkelt nødsaget til at gøre bæredygtigt byggeri til morgendagens moderne arkitektur. Det betyder, at de bæredygtige faktorer allerede tænkes ind i et tidligt stadium af tilblivelsesprocessen, og at vi må vende os bort fra problematiske løsninger.

Hvilken rolle spiller økologi og bæredygtighed i fremtidens byggebranche?

MF: I fremtiden vil det sandsynligvis ikke længere være muligt at bygge uden dybgående økologiske betragtninger. Vi bliver altså fortsat nødt til at fokusere på råstoffer, der ikke genererer affald og kun kræver små energimængder til fremstillingen. Vi vil betragte den samlede livscyklus og sørge for, at bygninger er i stand til selv at levere den energi, der er nødvendig for deres drift.

Hvilke materialer anvendes hovedsageligt?

MF: Grundelementerne består hovedsageligt af limtræsbrædder i fyrretræ, som kommer fra lokale skove via østrigske firmaer. Facaderne isoleres aktuelt med halmballer, og de indvendige overflader forsegles med lerpuds. Cement findes kun i fundamenterne, og isoleringsmaterialer som Styropor eller Styrodur afstår vi fuldstændigt fra.

Hvem er jeres kunder?

NK: Personer, der er økologisk bevidste og er interesserede i medbestemmelse og formgivning.

Har I afsluttet en håndværksuddannelse?

NK: Nej, det har vi som sådan ikke. Vi har dog alle tre arbejdet med som hjælpere på en del byggepladser – især ved byggeri med halmballer.

Hvor meget kreativt spillerum overlades til bygherren ved det modulære byggeklodskoncept?

PAS: I grundridsplanlægningen skal der kun tages hensyn til støtterne, og derfor er vivihouse egnet til alle mulige forskellige udnyttelser og ideer. Derudover er der næsten frit valg af facadeudformninger og loftsopbygninger – alt efter smag, materialernes lokale tilgængelighed, det lokale klima og de eksisterende tekniske hjælpemidler.

Findes der en "byggevejledning", eller hvordan skal man forestille sig det?

PAS: Ja, i vores workshops har vi kombineret materialelister med eksempelvis oplysninger om skruetyper med byggevejledninger. Det har kunnet øge workshop-deltagernes selvstændighed og reducere deres fejlkvote markant. Vejledningerne er desuden tilgængelige online, så alle kan downloade dem. 

Hvor stor er sværhedsgraden ved byggeriet af et sådant modul? Kan gør-det-selv-folk udføre det uden professionel hjælp?

NK: Vores workshops begynder altid med værktøjs- og sikkerhedstræning. Ud fra vores byggevejledninger demonstreres derpå de næste trin. Vores workshops gennemføres altid med professionel hjælp. Interesserede kan bygge med, men også se på, få andre til at bygge eller hjælpe til på andre måder. Som regel er der nok at lave. Ved vores første prototyper har primært arkitekturstuderende bygget med. Hen ved 20 procent af de medvirkende var eksterne interessenter, deriblandt også erfarne håndværkere.

Kan man sammenligne "booplevelsen" med den i et traditionelt hus? Også med hensyn til energieffektivitet? 

MF: Følelsen af at være omgivet af naturlige materialer er en oplevelse for sig selv, som mange mennesker ikke længere kender. Det var en af grundene til, at vi besluttede os for at bygge en prototype. For f.eks. at kunne formidle en oplevelse af den fugtregulerende virkning, der kendetegner lerpuds. Det er en mulighed for at vise byboere et økonomisk overkommeligt, sundt og bæredygtigt alternativ.

Hvad koster det at bygge et enkelt modul, og hvordan finansieres det samlede byggeri?

NK: Et facadeelement i vores prototype kan koste mellem 25.000 og 30.000 kr. brutto. Dette afhænger f.eks. meget af vinduesstørrelse og -type. Ydervæggen ligger således mellem 2500 og 300 kr. Ved disse beregninger tages der også hensyn til de deltagendes arbejdsudgifter. Vores første treetagers prototype blev muliggjort af en donation fra klima- og energifonden, af private tilskud fra leverandørfirmaer eller gennem sponsorerede materialer.

Hvordan ser de videre planer for vivihouse ud?

NK: Det koster tid at opføre et vivihouse, når beboerne skal arbejde med på det. Det kan imidlertid også reducere udgifterne. For fremtiden kan vi derfor forestille os, at vivihouse-konceptet på længere sigt endda kunne fungere som socialt boligbyggeri. Det fremmer inklusionen og er en økologisk variant af fremtidens boligbyggeri.