Excenterslibere ROTEX

Ergonomisk, effektiv og alsidig excentersliber

Med excentersliberne ROTEX fra Festool får du en effektiv og alsidig maskine, der fjerner betydeligt mere materiale end en almindelig excentersliber - takket være den kraftfulde ROTEX-motor. Tilmed er Festools ROTEX-excenterslibere udviklet med et stort fokus på letvægt og ergonomi, så du i hele arbejdsprocessen har en ideel håndstilling – og derfor de bedste betingelser for at opretholde et højt arbejdsniveau over tid. ROTEX-funktionen kan ved et enkelt klik slås til og fra, så du kan tilpasse hårdhed og hastighed efter den arbejdsopgave, du står overfor. 

ROTEX – til både grov- og finslibning

Festools excenterslibere ROTEX giver dig en nem overgang mellem grov- og finslibning. FastFix-systemet sørger tilmed for, at du nemt kan skifte mellem slibebagskive, polerbagskive og trekantsål – helt uden brug af værktøj. Festool har ligeledes gjort det nemt for dig at udskifte dit slibepapir, så kornstørrelsen altid passer til det materiale, du skal arbejde i. Slibepapiret kan nemt udskiftes via det praktiske StickFix-system, som også gør, at slibepapiret sidder pålideligt og stabilt, når du genoptager dit arbejde. Vores Granat-slibepapir er ideelt til Festools excenterslibere, da maskinen får det optimale ud af slibepapiret. Læs mere om vores slibepapir her.

Reducér leddene i din arbejdsgang – op til 4-i-1

Festools excenterslibere ROTEX giver dig en mere kontinuerlig arbejdsgang, da værktøjet har flere funktioner. Ved en simpel indstilling på vippeknappen kan du indstille din excentersliber mellem grovslibning, finslibning og polering. Vores ROTEX excentersliber RO 90 DX FEQ-Plus har fx også en poleringsfunktion, så du kan følge dine opgaver helt til dørs. Du får med det brede anvendelsesspektrum maksimal fleksibilitet i din arbejdsgang – og kan opnå markante tidsbesparelser i dine slibeopgaver. 

Funktioner, der fremmer din arbejdsgang

Udover de forskellige slibefunktioner, har excentersliberne ROTEX også en række andre funktioner, der er med til at optimere din hverdag på arbejdspladsen. Med Festool PROTECTER opnår du sikker og tilbageslagsfri slibning. Ligeledes er ROTEX-sliberne udstyret med bagskivebremse, så du undgår slibespor – og dermed også slipper for at bruge lang tid i efterbearbejdningsfasen. Jetstream-princippet optimerer udsugningen og giver mindre støv, mindre varmeudvikling og mindre tilstopning omkring slibefladen og slibepapiret. Derudover er Festools excenterslibere ROTEX også kompatible med Festool støvsugerne, så du sikrer et mere rent og sundt arbejdsmiljø for dig selv og dine kolleger.