Han fortæller begejstret og tager stakkevis af fotos op af en kasse: Øjebliksbilleder fra navertiden, som Daniel Poguntke gerne mindes. Som f.eks. den 13. august 2001, da han sammen med tre andre tømrersvende tog afsked og blev sendt ud i verden under Fremder Freiheitsschachts varetægt. Hans forskellige stationer i Tyskland, tiden i USA og Canada, på Bahamas, i Australien og New Zealand. Vandrebogen, som han hæger om som en skat, er fuld af håndskrevne takkeskrivelser og stempler fra Thüringen, Schweiz, New York, Sidney og Wellington. I fire år var Daniel Poguntke på farten, uden for "forbudszonen" op til 50 kilometer fra hans hjemstavn.
På valsen
Et lille indblik i unge tømreres rejse
Traditionen for at drage ud som vandrende svend er gammel, men holdes fortsat i hævd. Tømrermester Daniel Poguntke var på valsen i fire år og ved, hvor berigende det er at arbejde på farten og klare sig på egen hånd.
Eventyr på farten – før som nu
Siden middelalderen har svende gået på valsen: stenhuggere, murere, snedkere og først og fremmest tømrere. Oprindeligt var valsen endda forpligtende, for først efter afslutningen af vandringstiden og de såkaldte "modningsår" kunne man slå sig ned et sted som håndværker. Men også uden pligt blev traditionen fortsat plejet. Endnu den dag i dag går mænd og kvinder på valsen. Som tidligere følger de skrevne og uskrevne regler, som er stort set uændrede gennem århundrederne. Og stadig vandrer de i den traditionelle uniform ("kluft") og skal begrænse deres rejsebagage til, hvad de kan vikle ind i et klæde, den såkaldte "charlottenburger".
Du kan læse mere om valsen og om, hvilken udrustning en tømrer har brug for, i Festool Magasinet
