Lev med ler
Martin Rauch
Ler-ekspert
Martin Rauch gik fra 1974 på fagskolen for keramik og ovnbyggeri i Stoob. I 1978 gik han på akademiet for anvendt kunst, Wien, hvor han i 1983 afsluttede sin diplomuddannelse med et arbejde om ler og jord. Fra 1990 har han beskæftiget sig med ideudvikling, planlægning og realisering af lerbyggeprojekter i ind- og udland. I 1999 grundlagde han "Lehm Ton Erde Baukunst GmbH" i Schlins i Vorarlberg. Siden 2010 har han været æresprofessor ved UNESCO-professoratet "Earthen Architecture", fra 2014 gæstedocent ved Departement Architektur der ETH Zürich. Netop nu er han bogaktuel med "Upscaling Earth", som Martin Rauch har udgivet sammen med Anna Heringer og Lindsay Blair Howe.
I tider med økologisk og bæredygtigt byggeri oplever ler en renæssance. Men allerede i årtusinder har man kendt til dette byggemateriales særlige kvaliteter. Hvorfor kommer man da først i tanker om det nu?
Det spørgsmål har jeg stillet mig selv i mere end 30 år. Man har i årtusinder benyttet leret direkte fra jorden til at bygge huse af. De første huse i en konstruktion med stampet ler opstod for ca. 3.000 år siden. Ler er et byggemateriale, der er tilgængeligt næsten overalt, og som kan anvendes på mangfoldig vis. Det kan forarbejdes med et beskedent energiforbrug og kan genvindes hundrede procent. Desuden skaber ler – uanset om det anvendes som lerpuds eller stampet ler – et sundt indeklima og er komplet fri for skadelige stoffer.
Og hvorfor er denne viden gået i glemmebogen?
Indtil 1930'erne har man bygget meget med ler overalt på vores breddegrader. Men på et eller andet tidspunkt har det fået et dårligt rygte som byggemateriale, da man anså det for at være "primitivt". Den mere "moderne" beton har overskygget alt andet, da den kan fremstilles industrielt og er meget økonomisk at forarbejde. Jeg har ikke noget imod beton som byggemateriale, men den inflatoriske anvendelse og det store forbrug af energi bringer store problemer med sig. Kina har fra 2011 til 2013 forbrugt mere cement end USA i de seneste 100 år. Fremstilling og forarbejdning af stålbeton forårsager 14 procent af den globale CO2-udledning. Imidlertid besinder man sig i stigende grad på lerbyggeriets kvaliteter, fordi folk måske tænker mere og mere over, hvordan vi vil leve i dag og i fremtiden.
"Lerbyggeri har stadigt flere fortalere. Det vi først og fremmest har brug for, er fagfolk, der kan omgås materialet og arbejde med det!"
Martin Rauch
Det er da forbløffende, at noget gammelt og gennemprøvet pludseligt anses som innovativt og fremtidsorienteret.
Sådan er det altså faktisk. Og trods det er det ikke enkelt at argumentere for det. Det kræver frem for alt dokumentation for, at vi med det "primitive" byggemateriale ler kan realisere bygninger, der ikke kun er tidssvarende, men endda fremtidsorienterede.
Er det derfor, at du har opført dit eget hus komplet i stampet ler?
Ja, det er 12 år siden. Er det i sit væsen en afrikansk lerhytte bygget efter moderne europæiske standarder. Jeg har projekteret det sammen med arkitekten Roger Boltshauser. Det var et eksperiment, hvor der er taget mange erfaringsværdier med. Til syvende og sidst er det i årenes løb blevet bekræftet, at det hele fungerer, sådan som vi har planlagt det: statisk, æstetisk, klimatisk og akustisk. Jeg kan kun sige, at jeg ville bygge huset nøjagtigt sådan igen.
Og lerbyggeri fungerer også i stor stil – altså i offentlige bygninger og erhvervsbygninger såvel som i det private boligbyggeri?
Når man projekterer materialerigtigt, er næsten alt muligt. Spørgsmålet er snarere, hvordan man kan bygge så økonomisk som muligt med stampet ler. Da vi byggede huset, blev meget naturligvis fremstillet og udført som manuelt arbejde, hvilket på bundlinjen betød ca. 30 procent mere arbejdstid. I 2012 har vi ved byggeriet af Ricola Kräuterzentrum i Laufen ved Basel første gang arbejdet med præfabrikerede elementer af stampet ler i stor skala. Til Alnatura Campus i Darmstadt, europas største kontorbygning af ler, har vi udviklet en maskine til at producere elementer af stampet ler på stedet. Her i Schlins opfører vi netop en ny fabrikshal, hvori produkterne af stampet ler i fremtiden vil blive fremstillet maskinelt.
Det vil sige, at I leverer til kunderne herfra?
Nej. Det ville være i strid med vores opfattelse, for lerbyggeriets positive økoregnskab beror jo netop på, at materialet udvindes lokalt og ikke transporteres over hundredvis af kilometer. Rent faktisk har vi hentet alle fornødne materialer til væggene af stampet ler i Ricola Kräuterzentrum i en omkreds af otte kilometer. Ved Alnatura var det anderledes; der har vi brugt størstedelen af det udgravede materiale fra tunnelbyggeriet Stuttgart 21. Generelt udnytter vi jo materiale, der ellers skal borttransporteres og deponeres med store omkostninger. Og det findes der mere end nok af. For et par år siden satte arkitektbureauet Joly & Loiret i Paris gang i et projekt, som vi var involveret i. Det er virkelig visionært og løser samtidig et problem, der næppe er kendt: I forbindelse med byggearbejder og jordflytninger borttransporteres og bortskaffes der i og omkring Paris hvert år 4 millioner kubikmeter opgravet ler. Det er ufattelige mængder, som der kunne bygges masser af huse og hele kvarterer i stampet ler af.
Ønsket om bæredygtige koncepter og løsninger bliver stadigt mere udtalt. Oplever du en større efterspørgsel i sammenhæng med dette?
FM: Ønsket om bæredygtige koncepter og løsninger bliver stadigt mere udtalt. Oplever du en større efterspørgsel i sammenhæng med dette?
MR: Ja, bestemt. Vi oplever, at emnet bæredygtigt byggeri får stadigt større vægt i licitationerne til offentlige eller private byggeopgaver. Der er ganske vist ingen lobby, der kæmper for lerbyggeri, men stadigt flere fortalere. Og det er godt. Det vi først og fremmest har brug for, er fagfolk, der kan omgås materialet og arbejde med det! Derfor går jeg også ind for, at lerbyggeri promoveres meget mere på læreanstalter, fagskoler og i håndværksvirksomhederne. Udbredelsen af lerbyggeriet er det egentlige mål. Når vi når dertil, så ville det være en vision med fremtid.
