Forest Stewardship CouncilTM er en NGO, som støtter miljøvenlig, socialt retfærdig og økonomisk bæredygtig drift af skove. Det er kun produkter, som rent faktisk er fremstillet af de passende råstoffer, der mærkes med FSC-mærket. Festool afsætter ca. 4.300 t cellulosemateriale på markedet om året. For at sikre at disse materialer stammer fra kontrollerede kilder, indførte vi FSC-certificeringssystemet i 2021. Det produktkædecertifikat ("Chain of Custody-certifikat"), som vi anvender, gælder for træ- og papirprodukter, hvor alle led i leverandørkæden er FSC-certificerede. Det gør, at disse Festool-produkter kan spores helt tilbage til skovejeren. Det gælder ikke kun for selve produkterne, men også for deres emballage og de tilhørende trykte medier. Vi nåede allerede i 2022 vores mål om, at mindst 80 % af celluloseandelen i produkterne eller emballagen skal være FSC-certificeret. Fra 2023 har over 3.400 tons af den af Festool årligt anvendte cellulose således stammet fra kontrollerede kilder.