Uanset om det er i værkstedet, på byggepladsen eller derhjemme: Festool App'en er din følgesvend til smart arbejde og perfekte resultater.
Betingelser for deltagelse i HKC 55 K QUIZKONKURRENCEN
Version: 01.10.2025
OFFICIELLE BETINGELSER FOR DELTAGELSE
HVEM KAN DELTAGE: Berettiget til deltagelse i HKC 55 K quizkonkurrencen ("konkurrencen") afholdt af FESTOOL Danmark ApS, Postboks 1242, 2300 København S, Danmark ("Festool") er alle naturlige og juridiske personer, der har permanent forretnings- eller bopælsadresse i Danmark og er mindst 18 år gamle. Ansatte, ledere, ledende medarbejdere, konsulenter og agenter fra Festool eller tilknyttede virksomheder og disses familiemedlemmer må ikke deltage i konkurrencen.
DELTAGELSESPERIODE: Konkurrencen starter den 1. oktober 2025 og slutter den 16. november 2025, medmindre den udskydes eller stoppes tidligere som beskrevet her ("deltagelsesperiode"). Indsendelser vil blive accepteret indtil slutningen af deltagelsesperioden.
SÅDAN KAN DU DELTAGE: Køb er ikke nødvendigt. Kun én (1) indsendelse pr. person er mulig. Deltagere skal enten logge på deres MyFestool-konto på www.festool.dk/myfestool eller oprette en gratis MyFestool-konto, hvis de ikke allerede har en konto. Sådan deltager du:
- Klik på giveaway-linket øverst på MyFestool-siden, og
- Udfyld registreringsformularen til konkurrencen, og svar på de to quizspørgsmål om HKC 55 K. Du kan øge chancen for at vinde ved at svare på et ekstra spørgsmål.
VALG OG UNDERRETTELSE AF VINDEREN: Når deltagelsesperioden er slut, gennemgår Festool alle indsendelser og udvælger den (1) indsender, hvis svar ligge tættest på det rigtige svar, som vinder af konkurrencen ("udvalgt indsender"). Hvis flere indsendelser ligger lige tæt på det rigtige svar, er svaret på det ekstra spørgsmål afgørende. Den udvalgte indsender informeres i løbet af fjorten (14) kalenderdage efter slutningen af deltagelsesperioden pr. e-mail. Festool er ikke ansvarlig for mislykkede forsøg på at kontakte den udvalgte vinder. Hvis en udvalgt indsender ikke svarer på beskeden inden for tre (3) arbejdsdage, afviser præmien, ikke kan forevise det krævede bevis på forespørgsel eller ikke returnerer ovenstående erklæring og tilladelse, overdragelse og afkaldserklæring, vælges der en anden indsender.
OVERRÆKKELSE AF GEVINST: Vinderen får en HKC 55 K Basic-Set inkl. energisæt. Indbringelse for domstolene samt kontant udbetaling af gevinsten er udelukket. Bekræfter vinderen ikke sin gevinst inden for to måneder efter at have modtaget besked, eller er fremsendelse til den angivne adresse ikke mulig, mister han eller hun automatisk ethvert krav på gevinsten. Festool forbeholder sig i det tilfælde ret til at uddele denne gevinst til anden side.
GENERELT: Festool betaler for forsendelsen af HKC 55 K til vinderen. Festool er ikke ansvarlig for nogen andre omkostninger i forbindelse med modtagelsen eller brugen af HKC 55 K og heller ikke for tab, tyveri eller misbrug af HKC 55 K.
Festool forbeholder sig ret til når som at helst at stoppe eller ændre konkurrencen eller ændre og udvide disse betingelser uden forudgående varsel, efter egen vurdering og efter gældende ret.
Ved deltagelse i konkurrencen bekræfter alle indsendere og vindere, at de vil overholde disse officielle betingelser for deltagelse og erklærer sig indforstået med, at deres personoplysninger bruges til gennemførelse og udførelse af konkurrencen.
Festool samt tilknyttede virksomheder og organisationer såvel som alle ledere, ledende medarbejdere, ansatte, agenter, konsulenter, reklame-, kommunikations- og servicebureauer samt juridiske rådgivere er ikke ansvarlige og kan ikke drages til ansvar for følgende: (i) fejl, funktionssvigt eller andre problemer med hjemmesiden, telefonen, elektronikken, hard- eller softwaren, adgangsleverandører, serveren, netværket, internettet eller computeren; (ii) ikke sendte, ufuldstændige, ulæselige eller forsinkede indsendelsesdata eller computeroverførsler samt stor datatrafik eller kø på internettet eller på hjemmesider; (iii) enhver tilstand, som forårsages af hændelser, der ligger uden for Festools kontrol og kan føre til afbrydelse eller forstyrrelse af konkurrencen; (iv) upræcise indsendelsesdata, uanset om dette skyldes udstyr, den anvendte programmering i konkurrencen, menneskelig bearbejdning eller andet eller en kombination heraf eller (v) enhver form for kvæstelse, tab og skade, der opstår i forbindelse med eller på grund af HKC 55 K eller modtagelsen, besiddelsen eller brug/misbrug af HKC 55 K samt ved deltagelse i konkurrencen. Alle indsendelser, der er ufuldstændige, ulæselige, beskadigede eller formelt ukorrekte eller er overført med ikke tilladte midler eller ikke opfylder en af bestemmelserne i betingelserne, kan blive diskvalificeret af Festool. Festool fraskriver sig ethvert ansvar for tabte, stjålne, forsinkede, beskadigede, forkert adresserede eller ødelagte indsendelser eller for typografiske eller andre produktionsfejl. Festool er ikke ansvarlig for fejl eller mangler i annonceringen af konkurrencen.
Festool forbeholder sig ret til når som helst og efter egen vurdering at udskyde eller stoppe konkurrencen, hvis den ikke kan afvikles ordentligt, eller administrationen og sikkerheden er påvirket på grund af computervirus, fejl, manipulation, uautoriseret adgang eller et teknisk problem. Festool forbeholder sig også ret til efter egen vurdering at diskvalificere enhver person, som manipulerer indsendelsesprocessen og Festool-kontoens drift eller på anden vis krænker disse officielle betingelser for deltagelse. Det er forbudt at anvende computerprogrammer og/eller automatiseret udstyr i forbindelse med indsendelse til konkurrencen.
Ved deltagelse i konkurrencen erklærer indsenderen sig indforstået med at holde Festool, tilknyttede virksomheder og organisationer samt alle ledere, ledende medarbejdere, ansatte, agenter, konsulenter, reklame-, kommunikations- og servicebureauer og juridiske rådgivere skadesløse og holde dem fri for alle tab, skader, rettigheder, krav og søgsmål i forbindelse med konkurrencen eller som følge af modtagelsen, besiddelsen eller brug/misbrug af HKC 55 K, herunder, men ikke begrænset til personskader, død og materielle skader samt krav på basis af offentliggørelsesrettigheder, bagvaskelse eller krænkelse af privatsfæren.
For alle spørgsmål vedrørende gyldigheden, fortolkningen eller håndhævelsen af disse officielle deltagelsesbetingelser eller rettighederne og forpligtelserne for indsendere og Festool gælder dansk ret, uden at dette har indflydelse på eventuelle kollisionsregler, der ellers måtte være gældende.
DATABESKYTTELSE: Festool behandler personoplysninger inden for rammerne af konkurrencen.
Formål og retsgrundlag for behandlingen: De personoplysninger, deltagerne har angivet, vil blive brugt af Festool og Festool GmbH til gennemførelse og afvikling af konkurrencen. Retsgrundlaget for behandlingen er deltagernes samtykke iht. artikel 6, stk. 1, litra a) GDPR.
Kategorier af modtagere af personoplysninger: Data kan videregives til TTS Tooltechnic Systems AG & Co. KG (server-hosting). Retsgrundlaget herfor er vores virksomheds interesse iht. artikel 6, stk. 1, litra f) GDPR.
Varighed af opbevaring: Dine data vil blive opbevaret, så længe formålet eksisterer, eller du har gjort brug af din ret til at gøre indsigelse. Sletning sker senest seks (6) måneder efter konkurrencens afslutning.
De berørte personers rettigheder: Deltagerne kan til enhver tid modsætte sig bearbejdning af deres data pr. e-mail til datenschutz@tts-company.com. I så fald vil dine data blive slettet snarest muligt – du kan så desværre ikke deltage i konkurrencen mere. Yderligere information om databeskyttelse, især om andre rettigheder for de berørte, kan findes på https://www.festool.dk/juridisk-info/databeskyttelse.