Manfred Schuler, malermester og restaurator foran væggen i det bindingsværkshus, der skal restaureres

Værdifuld historie

Passion for renovering af bindingsværk

At bevare bindingsværkshuse er en skøn, men også krævende opgave. Her er der brug for folk, som kender deres håndværk. Sådan en som Manfred Schuler. Han leder afdelingen for renovering af bindingsværk og bevaringsværdige bygninger hos malerfirmaet Leibbrand i Schorndorf. I 2020 blev firmaet endda kåret som "Årets maler" inden for dette specielle arbejdsområde.
Lad det være sagt på forhånd: Manfred Schuler er for ung til titlen "historisk værdifuld". Han ville godt nok have fortjent det, men af faglige grunde. Vi møder Manfred Schuler på byggepladsen i centrum af Urbach – et faldefærdigt bindingsværkshus fra det 17. århundrede, som har over 350 års historie på bagen. Malermesteren og restauratoren synes at kende hver eneste bjælke, hver mursten og hvert halmstrå i murværket personligt. Det er hans job. Men også hans lidenskab. Der er ingen der ved så meget om renovering af bindingsværk som Manfred Schuler. Han gik den klassiske vej fra malerlærling til svend og mester. Derefter skiftede han fra et lille familiefirma til firmaet Leibbrand i Schorndorf, hvor han videreuddannede sig til restaurator. I dag leder han afdelingen for renovering af bindingsværk og bevaringsværdige bygninger hos Leibbrand. Hans team består af otte medarbejdere, hvoraf nogle har været med i over tyve år.

Nænsom og moderne renovering

Manfred Schuler har vurderet og dokumenteret den historiske byggemasse med henblik på at renovere bygningen på en både nænsom og moderne måde. Bindingsværket er i bemærkelsesværdig god stand, forklarer han. Den forvitrede og smuldrede mørtel i udfyldningsmurværket kan man oparbejde relativt let, når man fugter den århundrede år gamle ler. Det afgørende er kontaktfladerne, for træ arbejder. Leret, teglen og kalkpudset i udfyldningsmurværket har også deres eget liv. "Hvordan man får denne dynamik under kontrol, har altid voldt os hovedbrud." Og når han siger "os", mener han malere, tømrere, arkitekter og andre, som vedligeholder bevaringsværdige bygninger. Tandhjul skal gribe ind i hinanden. Et tandhjul kan ikke udrette noget alene.
Forvitret og smuldret mørtel i renoveringstrængende bindingsværk

"Ingen bindingsværkshuse er ens, alle er unikke, der er ingen standardløsninger."

Manfred Schuler, malermester og restaurator

Marco Dworzak oparbejder vinduerne og vinduesrammerne med Festools akku-sliber

Økologisk og bæredygtigt byggeri

På den måde bevarer eksperterne så meget af den originale masse som muligt. Tavlene genopmures eller, hvis det ikke kan lade sig gøre på grund af vanskelige geometrier, fyldes de ud. Det gamle ler oparbejdes og genbruges til dels, og den afsluttende kalkpuds sørger for, at væggene kan ånde. Marco Dworzak oparbejder vinduerne og vinduesrammerne med Festools akku-sliber. Sidste år afsluttede han en efteruddannelse for malere i istandsættelse af bevaringsværdige bygninger. Han har arbejdet sammen med Manfred Schuler i ti år, som gerne deler sin erfaring med den ambitiøse medarbejder.
Marco Dworzak oparbejder vinduerne og vinduesrammerne med Festools akku-sliber
Manfred Schuler har ledt og udført over hundrede projekter, på et eller tidspunkt holdt han op med at tælle dem. "Ingen bindingsværkshuse er ens, alle er unikke, der er ingen standardløsninger", siger han. Og man kan tydeligt se på hans ansigtsudtryk, at han synes det er fantastisk og ekstremt spændende: "Jeg tager hver gang hatten af for datidens håndværk. Det var byggefysisk modent og teknisk fremragende – i dag ville man sige: økologisk, holdbart og bæredygtigt!" Historisk værdifulde kvaliteter, som man måske burde tænke mere på igen i dag og i fremtiden.

U. Leibbrand GmbH

Gustav Leibbrand grundlagde "Süddeutsche Brokatmalerei" i Schorndorf i 1923. 1959 trådte hans søn Ulrich Leibbrand ind i firmaet. Frank Krämer har været indehaver af U. Leibbrand GmbH siden 1992. Malerfirmaet har udviklet sig til at være totalentreprenør med over 90 medarbejdere, som dækker hele spektret fra maler-, stukkatør- og lakeringsopgaver, gipspladebearbejdning, inventar og snedkeropgaver, gulvbelægninger og altanrenovering til renovering af bindingsværk og bevaringsværdige bygninger.
Marco Dworzak oparbejder vinduerne og vinduesrammerne med Festools akku-sliber. Her er den nye akku-støvsuger CLEANTEC CTLC MINI en god hjælp.