Historien vender tilbage til havet

Mød Jani Vahto

Håndværkere taler om et ansvar for at udføre deres projekter så solidt og holdbart som muligt. Men uanset hvor dygtig man er, sætter tiden i sidste ende altid sine spor på alting. Og når det sker, har verden brug for mennesker som den finske restauratør Jani Vahto, der kan se og værdsætte alle de tidligere håndværkeres indsats og påtage sig deres projekter. I det følgende interview fortæller Jani om sit hidtil største projekt, restaureringen af saloonbåden Bonito fra 1921, og tankegangen bag sit arbejde.

Kære Jani, vil du tage os med på din rejse fra projektplanlægningen til den første prøvesejlads efter restaureringen? Hvad indebærer de enkelte trin, og hvad er de respektive prioriteter?

Helt sikkert! Vi har mange forskellige typer projekter, men min største udfordring indtil videre har været restaureringen af saloonbåden Bonito fra 1921. Planlægningen af dette projekt begyndte længe før jeg blev født, da min far for første gang forsøgte at købe båden. Uden held! Derefter forsvandt båden i begyndelsen af 1990’erne. Min far bragte båden på banen i utallige samtaler ved middagsbordet: »Der er en båd, der hedder Bonito, og en dag finder vi den og restaurerer den.« Overraskende nok fandt vi båden i 2008 ved et tilfælde, da en ældre dame kom forbi det lager, hvor min far opbevarede nogle andre træbåde. Hun sagde: »Åh, har I gamle træbåde? Vi har også en gammel træbåd udenfor, og den er helt klar til midsommerbålet.« Min far spurgte, om båden havde et navn, og hun svarede: »Ja, den hedder Bonito!«. Min far besvimede næsten, da han indså, at det var den samme Bonito.
Vi fik derefter lov til at redde båden, bragte den til vores lager og begyndte at overveje, hvordan vi kunne vække båden til live igen. Så lærte jeg, hvordan man undersøger disse gamle både. Hvordan man sporer tidligere ejere, og hvordan man finder finansiering til et sådant projekt. Alt i alt: hvordan man generelt styrer projektet. På et tidspunkt undervejs gik det op for mig, at jeg blev mere og mere interesseret i selv at lære at restaurere disse både. Det har været en kæmpe holdindsats sammen med min far, bådebyggerne, polstreren, elektrikeren, smedene, mange frivillige og mig selv. Nu er vi ved målstregen. Processen har været meget hård, men også meget givende. Den har givet mig så meget – fra glædelige øjeblikke til masser af tårer og mindst to udbrændinger. Jeg er passioneret, meget tålmodig og en smule skør. Jeg stoler på mine drømme, og jeg håber, at dette projekt vil være en inspiration for folk, der tvivler på, om de skal følge deres drømme eller nøjes med noget mere sikkert.

I andre interviews har du fortalt, at din fars passion for både og håndværk var det, der vækkede din egen passion. Hvad har fået dig til at holde fast i den retning gennem årene?

Min far er en dygtig håndværker og en stor inspirationskilde for mig, og jeg havde på en måde lyst til også at lære det samme håndværk. Så jeg begyndte med efterbehandlingen. Jeg lærte at slibe og at lakere. Og jeg synes, jeg blev ret god til det. Så begyndte jeg at interessere mig for selve træbearbejdningen. Jeg gik på en skole for bådebyggere, men kort efter jeg var begyndt, udviklede jeg psoriasisgigt, som påvirkede leddene i mine fingre meget alvorligt. Jeg var nødt til at droppe ud af skolen og var ret sikker på, at jeg aldrig ville kunne udføre den slags fysisk arbejde igen. Det tog mig omkring 6 måneder at få stillet diagnosen og et par måneder mere at finde den rigtige medicin. På et tidspunkt indså jeg, at jeg kunne begynde at forfølge min genopblussede passion for træbearbejdning igen. Jeg brænder også meget for at genoplive den kulturhistorie, der engang var en stor del af vores lands og områdes historie.

"Hvis jeg kan få bare én båd tilbage, som var et almindeligt syn i vores skærgård for 100 år siden, så er jeg tilfreds."

Jani Vato, bådrestauratør i Finland

Hvad mener du er afgørende for godt håndværk?

Jeg synes, det er afgørende at lære af så mange mennesker som muligt og at lytte til dem, der har været i faget i rigtig lang tid. Jeg spørger altid alle de professionelle, hvordan de gør bestemte ting. For eksempel er der så mange forskellige metoder til lakering, og jeg elsker at høre om dem alle. Jeg er altid meget ydmyg, når der er nogen, der har tid til at lære mig noget. Så kan jeg finde en mellemvej og vælge min foretrukne måde at gøre det på.

Hvilke værktøjer bruger du oftest?

Når det gælder Festool, har jeg på det seneste lavet en masse fede ting med OF 1400-fræseren. Kapex 120 og CSC SYS 50 -bordsaven bruges også ofte. Jeg blev fuldstændig forelsket i bordsaven, så snart jeg fik den. Udover Festool-værktøjerne kan man ret ofte finde mig med en lakpensel i hånden.

Hvordan tilfører dine værktøjer værdi til din arbejdsgang? Hvad forventer du af dine værktøjer?

Efterhånden som jeg lærer at arbejde med træ – projekt for projekt og værktøj for værktøj – har jeg virkelig opdaget, at værktøjets kvalitet og muligheden for nemt at foretage præcise målinger gør en kæmpe forskel. Det gør læringsprocessen sjovere! Og resultatet bliver altid fantastisk (selv når jeg laver fejl). Jeg forventer stor holdbarhed og at værktøjet forbliver i orden, når jeg skal udføre præcist arbejde.

Har du et karakteristisk træk i dine projekter?

Da vi hovedsageligt arbejder med restaurering, er det sådan set forbudt at sætte et specifikt mærke på gammelt træ. Men jeg føler, at mit kendetegn er selve opmærksomheden på detaljerne. Jeg vil fremhæve de detaljer, som mange moderne både mangler, og hjælpe folk med at lægge mærke til dem.

Er der en båd, du drømmer om at arbejde på?

Jeg har en samling af både, der venter på at blive bragt tilbage til livet. Men jeg drømmer også om at finde denne store og legendariske motoryacht ved navn Paragon, som blev bygget i 1921 her i min hjemby, men forsvandt allerede i slutningen af 1920’erne. Hvis jeg ikke kan finde den for at restaurere den, ville jeg elske at bygge en replika af den en dag. Når jeg tager ud på havet med en antik båd, føler jeg, at jeg mentalt rejser tilbage i tiden. Det er det tætteste, jeg er kommet på ægte tidsrejser.

Hvor stor indflydelse har traditioner og din hjemby på dig og dit arbejde?

En enorm mængde. De fleste af vores projekter blev oprindeligt bygget i min hjemby Turku, som er en havneby. Vi havde Nordens største bådbygningsvirksomhed (Åbo Båtvarf) fra 1889 til 1954. De byggede over 5.000 både om året. Jeg føler, at det er min pligt at redde og genoplive så mange både som muligt, uanset om båden er min egen eller tilhører en anden. Vi vil altid gerne hjælpe andre og motivere dem til at restaurere deres både.

Hvad håber du, at dine følgere lægger mærke til i dit indhold?

Jeg oprettede min konto for at dele min passion og skabe min egen form for kunst ud fra den. Nu vil jeg gerne inspirere folk til at arbejde med hænderne, genoplive vores fælles kulturelle historie inden for bådebygning på verdensplan og vække interessen hos mennesker over hele verden for den finske bådebygningshistorie og vores smukke skærgård.

Hvilken del af dit arbejde nyder du mest?

At lære nye ting, møde interessante mennesker, inspirere andre og værne om historien. At arbejde hos Festool har været en fantastisk del af min rejse. Sjove og pålidelige værktøjer betyder sjovt arbejde.