I sauna-eksperternes land
Værktøj, erfaring og lidenskab: sådan bygger man en røgsauna i Finland
Hvordan bygger man egentlig en sauna? Nej, ikke en elektrisk – vi mener en traditionel røgsauna i en bjælkehytte. Bjælkerne høvles og saves med liv og sjæl og naturligvis godt værktøj. Sådan en sauna holder længere end et menneskeliv, og nogle tilmed flere århundreder. Men hvordan gør man for at bygge en langtidsholdbar røgsauna? Vi har mødt tre brødre, der bør vide det: Johannes, Martti og Ilkka har med deres virksomhed Hirsityö Heikkilä specialiseret sig i at bygge saunahytter. Vi fik lov til at komme med teamet på arbejde – selvfølgelig i saunaens hjemland: Finland.
Når Johannes siger at det er hårdt arbejde, så mener han det helt bogstaveligt: for når man bygger en røgsauna, skal der bruges kræfter. Det begynder allerede når man henter træet, som bjælkehytten overvejende består af. Først fældes træerne på traditionel vis, derefter afbarkes de, og så – efter at de har ligget i over et år – udvælger man træet og læsser dem med en truck. Det er asp og fyr der bruges. "Træet skal være helt tørt og af bedste kvalitet", forklarer Johannes, der i 2009 sammen med sine brødre Martti og Ilkka overtog virksomheden efter deres far Heikki. "Ellers kan det ikke modstå belastningerne og de ydre vejrforhold over længere tid. Træet kommer udelukkende fra lokale skovplantager inden for en afstand af maks. 60 kilometer."
"Et sted, hvor man kan finde indre ro"
Fra savværket kører vi til virksomhedens domicil i Karstula, der ligger ca. 200 kilometer fra hovedstaden Helsinki. Skovene dominerer landskabsbilledet. På vejen til produktionsstedet er der tid til at blive klogere på saunakulturen i Finland. "Saunaen er et helligt sted for os finner. Livet efter døden, fødslen, renselse og beskyttelse af kroppen mod sygdomme – alt det forbinder vi med saunaen", fortæller Johannes. "Når vores forfædre gik ind i saunaen for at blive helbredt for sygdomme, brugte man træer, der var væltet efter lynnedslag. I dag er saunaen et sted, hvor afslapning har højeste prioritet. Det er en behagelig oplevelse for hele kroppen. Men det kræver selvfølgelig de rigtige rammer: En stabil konstruktion, god ventilation og naturligvis, at saunaen ligger et smukt sted, hvor man kan rigtig kan slappe af."
"Saunaen er et helligt sted for os finner. Livet efter døden, fødslen, renselse og beskyttelse af kroppen mod sygdomme – alt det forbinder vi med saunaen"
Johannes, saunabygger og medejer af Hirsityö Heikkilä
Traditionel minimalisme
Bjælkehytter af træ har en evne til at optage fugt og afgive det igen. "Denne traditionelle måde at bygge på er blevet brugt gennem årtusinder. Samtlige vægge består af et og samme materiale: træ. Denne konstruktion passer også til vores finske saunakultur; den er kendt for sin minimalisme", siger Ilkka. De enkelte bjælker forbindes med en klassisk svalehalesamling. "Det har to fordele: den er dekorativ, og samtidig er den langtidsholdbar, trækfast og stabil. Svalehalesamlingen benyttes også til møbler, i en lidt anderledes form, over hele verden." Den konstruktion er desuden både økonomisk og økologisk. "En sauna består næsten udelukkende af træ, som vi henter fra lokale skove. Men vi bruger selvfølgelig også nogle moderne elværktøjer til arbejdet, uden dem ville vi ikke kunne producere rentabelt og i samme tempo. Det er især akkuværktøj med effektive batterier der gør at vi kan arbejde væsentligt mere fleksibelt end tidligere."
Teamwork plus erfaring
"Det kræver teamwork at bygge en sauna, da en stor del af det gøre med håndkraft. Hver medarbejder har sin særlige rolle, og til slut spiller alle dele sammen. Vi bygger fem til ti saunaer pr. år", fortæller Johannes stolt. Så går han i gang med arbejdet sammen med sin bror Ilkka: Først saver de bjælkerne til i længden og i bredden med en motorsav. Her saves der også hak i bjælkerne, så alt senere kan indpasses uden slør. Som tilskuer ser man det tydeligt: den helt nøjagtige tilsavning kræver erfaring og finfølelse. Samtidig afbarkes de træbrædder, der senere skal blive til bænke, med en båndkniv, hvorefter de bearbejdes med høvlen. Derefter slibes de med en ROTEX, excentersliberen fra Festool. "Vi vil ikke have splinter på bænkene, så dem er vi ekstra grundige med", siger Johannes grinende og med et glimt i øjet.
En ø, ingen strøm – hvad gør man så?
Sidst på dagen skal der være en inspektion af den byggeplads, hvor saunaen senere skal stå. Der er stadig en del der skal forberedes til installationen. Strømmen til værktøjet og belysningen får teamet fra en Festool SYS-PowerStation, som man stolt viser os. "Denne gang er vi heldige. Mange af de saunaer, som vi bygger, ligger på øer. Der har man som regel ingen el, og vi har indtil nu været nødt til at bruge benzingeneratorer. Men de fylder og støjer meget, og de forstyrrer dyrene herude i naturen. SYS-PowerStation var derfor en af de vigtigste investeringer for os i år", siger Johannes, der samtidig bearbejder bjælken med høvlen HL 850. Derefter står ugens sidste programpunkt på skemaet: transporten hjem og en tur i røgsaunaen. De henter brænde i granskoven lige uden for deres egen hoveddør. Vi siger farvel til de sympatiske saunabyggere – Marianne råber grinende til os fra skovmaskinens førerhus: "Se selv, sådan holder vi fyraften på finsk!"
Kommentar fra redaktionen: Denne artikel er produceret af vores kollegaer hos Festool i Finland – dvs. uden flyrejser og dermed heller ikke CO2-udledning fra fly.
