De 15 medarbejdere kører ud til byggepladser i hele Tyrol. Chefen bevarer overblikket, for han er super organiseret. Firmaet er veludstyret med digitale hjælpere og transportable maskiner: "Vi har næsten kun Festool akku-værktøj, så vi kan arbejde uafhængigt uanset arbejdssted. På den måde sparer vi tid og penge på byggepladserne." Michael Laiminger lægger ikke kun vægt på værktøjets kvalitet, men også på opbevaringen og transporten i Systainere. Uanset om det er på værkstedet, i bilen eller på byggepladsen: alt ligger godt pakket og er let at transportere.

Total fleksibilitet – del 1
På farten med malermester Michael Laiminger i Tyrol.
Michael Laiminger, direktør i et malerfirma i den østrigske by Radfeld, er egentlig altid på farten. I hovedet eller med bilen. Michael tog allerede som lille dreng med faren ud til kunderne og byggepladserne. Siden har meget ændret sig. Spektret af ordrer er blevet mere alsidig, og der stilles langt større krav til fleksibilitet og hastighed. "Vi arbejder mindre på værkstedet – det meste klares direkte på byggepladsen", fortæller Michael Laiminger og tilføjer: "Det forventes, at vi som håndværkere reagerer hurtigere og mere fleksibelt på tidsændringer og andre forhold på byggepladsen. Og vi skal selvfølgelig samtidigt sørge for, at arbejdets kvalitet er den samme."


"Vores medarbejdere har på deres mobile enheder en app installeret, som alle byggepladser er gemt på. På den måde har vi en fuldstændig dokumentation over vores byggepladser."
Michael Laiminger, direktør i malerfirmaet Laiminger, Radfeld, Østrig
Michael Laiminger satser også på moderne teknologi. Arbejdsdagen begynder med at sende informationer til medarbejdernes mobile enheder. Medarbejderne kan oprette forbindelse til kontoret fra byggepladsen og modtager straks en pushmeddelelse på deres mobile enhed, hvis tidspunkter eller jobs ændrer sig. Det fungerer fint for de unge medarbejdere. Og det gør chefens arbejde meget nemmere: "Det gør, at vi kan leve op til den forventede mobilitet og fleksibilitet", siger Michael Laiminger.
