
Revolutionen inden for bordrundsave
Festool præsenterer den nye mobile bordrundsav CSC SYS 50
Ekstremt kompakt og fantastisk alsidig: Den nye mobile bordrundsav CSC SYS 50 fra Festool giver en helt ny definition på branchestandarderne takket være sin moderne og gennemtænkte konstruktion og brugen af digital teknologi. Den nye mobile bordrundsav er desuden så kompakt, at den passer perfekt ned i en systainer. Med den nye mobile CSC SYS 50 kan man save med samme præcision på byggepladsen som med en 230 V-formatrundsav på værkstedet. Den giver fremragende resultater ved alle opgaver, med parallelsnit op til 280 mm, en afkortersnitbredde på op til 450 mm og vinkelsnit på -2° til 47°.
Præcise snit med et tryk på en knap, kompakte mål og et moderne betjeningskoncept – det er det, der karakteriserer den nye mobile bordrundsav CSC SYS 50. Det gør den helt uforlignelig især til indendørs byggeri samt til snedker- og gulvlæggerarbejde. Via det centralt placerede, let aflæste display indstilles højde og vinkel helt præcist og lynhurtigt. Det gør det muligt at opnå 100 % gentagelsesnøjagtighed – snit efter snit. I praksis lykkes det endnu mere præcist end med en tommestok. Med det robuste anslagssystem bestående af parallelanslag, vinkelanslag og rullebord lykkes selv de vanskeligste snit med perfekt præcision.

"CSC SYS 50 er den første mobile bordrundsav i verden med elektrisk højde- og vinkelindstilling samt display med menustyring. Med den nye CSC SYS 50 kommer vi et skridt nærmere i digitaliseringen. Men ved implementeringen har vi hele tiden fokus på nytteværdien for kunden. De digitale funktioner af CSC SYS 50 er således ikke bare legetøj, men giver ægte merværdi med hensyn til præcision og gør det muligt at opnå en hidtil uset konstant snitkvalitet med en mobil sav. I princippet har CSC SYS 50 alle de samme kvaliteter som en moderne formatrundsav, og så kan den tages med ud på byggepladsen", fortæller Wolfgang Reines, Product Manager om den nye mobile bordrundsav.
Moderne betjeningskoncept
Omdrejningspunktet på CSC SYS 50 er det centralt placerede display med brugervenligt drejehjul og to knapper på siden. Med dem kan man nemt gemme op til fire savklingepositioner. En anden smart detalje er forbindelsen til appen Festool Work, som giver mulighed for at gemme endnu flere individuelle savklingepositioner. Via det digitale display indstilles højde og vinkel elektrisk med tryk på en knap – med en tiendedel millimeters nøjagtighed. Højde- og vinkelindstillingen (vælg frit mellem mm og tommer) udføres parallaksefrit via det digitale display langt mere nøjagtigt end selv det bedste øjemål. Omdrejningstallet for materialetilpasset hastighed vælges ligeledes på det digitale display. "På byggepladsen skal det for det meste gå hurtigt. Man skal ofte save en fals, en not eller en affladning, og det kræver normalt, at man først måler og indstiller den rette savehøjde. Det er fortid med CSC SYS 50. Du kan altid ganske let indstille højden inden for tiendedele af en millimeter – uden tidskrævende målinger. Paslister kan også saves hurtigt til, og i specialindstillingen på -10° sker det både med højeste præcision og uden splinter", tilføjer Wolfgang Reines.

Mobil savning som hjemme på værkstedet
Ud over det moderne betjeningskoncept imponerer den nye Festool CSC SYS 50 typisk kunderne med utroligt præcis savning, som er fuldt på højde med en 230 V-sav, når det gælder præcision og kvalitet. Det skyldes blandt andet det superpræcise parallelanslag med dobbelt klemme (via et enkelt klemgreb). Endvidere har saven et utroligt præcist vinkelanslag, som kan justeres optimalt via en not på trækfunktionen og fastklemmes centralt, så man får en geringsvinkel på mellem -70° og +70°. Trækfunktionen med kuglelejer kan desuden bevæges helt rykfrit og garanterer både parallel- og vinkelsnit med højeste præcision. En anden praktisk detalje er, at det selv i det begrænsede område på 35 mm skæredybde er muligt at lave vinkelsnit på op til -10°. Det er perfekt til underskæring af paslister, da det stykke af emnet, der skal saves i, vender opad. I kombination med trækfunktionen, vinkelanslaget og den ekstra opbevaringsplads på den transportable arbejdsstation kan man også save lange emner helt præcist, sikkert og enkelt. Via en not på trækfunktionen kan emner spændes sikkert fast med Festool skruetvinger FSZ (ekstraudstyr).

Lige så kraftig som en 230 V-maskine
CSC SYS 50 er lige så kraftig som en 230 V-maskine. CSC SYS 50 har en kulfri EC-TEC motor og dobbelt batterisystem med to 18 volt-batterier (fra 4,0 Ah). Den kombination sikrer lang driftstid. Den kraftfulde kulfrie EC-TEC motor har en lang levetid og er vedligeholdelsesfri. Med høje omdrejningstal på 6.800 o/min. kan der saves hurtigt og samtidig opnås perfekte saveresultater. Selv ved længdesnit i massivt træ mærker du ingen forskel i forhold til 230 V-maskiner. Ved hjælp af støvposen kan du også arbejde næsten støvfrit uden støvsuger. Alligevel er bordrundsaven også den ideelle partner for de nye batteridrevne Festool-støvsugere CTC SYS, CTC MINI og MIDI.


Fantastisk handy – overraskende alsidig
Den mobile bordrundsav CSC SYS 50 er så kompakt, at den passer ned i en systainer. Lige så handy den er i de udvendige mål, lige så overraskende alsidig er den i brug, med parallelsnit op til 280 mm, en afkortersnitbredde på op til 450 mm og vinkelsnit på 2° til 47°. Det brugervenlige skift af spaltekniven til skjulte snit og false er endnu en detalje, der giver denne sav flere anvendelsesmuligheder. Spaltekniven med beskyttelsesskærm er desuden dejlig nem at montere. "Vi har helt fra starten konstrueret hele savens koncept og dermed også transport af saven med fokus på mobilitet. Hver eneste detalje, lige fra batteriets placering og skift af spaltekniven til den transportable arbejdsstation har vi gennemtænkt konsekvent med fokus på nytteværdien for brugeren. Det skal simpelthen være en fornøjelse at arbejde med denne sav i hverdagen", fortæller Wolfgang Reines begejstret om den kompakte universalsav.

Savepræcision ud af huset
Arbejdet bliver endnu mere komfortabelt med den transportable arbejdsstation UG-CSC-SYS, der er specialudviklet til CSC SYS 50. Den sammenklappelige transportable arbejdsstation bringer lynhurtigt den mobile bordrundsav op i den ideelle arbejdshøjde. Samtidig udgør den også den perfekte transportløsning fra bilen ud på byggepladsen. Sækkevognens skovl kan desuden anvendes til placering af emnet, hvilket muliggør sikker bearbejdning af lange emner. CSC SYS 50, der leveres i en systainer, er kompatibel med bilindretningen fra bott. Uden for bilen kan CSC SYS 50 også nemt transporteres i sin systainer med en hånd. En anden praktisk detalje er, at savklinger, spaltekniv og støvpose ligger sikkert og godt i systainerens låg. Systainer-skærmen sættes efter brug nemt over den mobile bordrundsav og bruges således både til nem transport og som beskyttelse. Her er der endda også plads til vinkelanslag og parallelanslag. Kort sagt – CSC SYS 50 er en mobil præcisionssav! En anden unik ting er garantien på tre år, som også dækker batterierne og opladerne. Den nye mobile bordrundsav CSC SYS 50 fås fra februar 2023 hos udvalgte forhandlere.
Festools batteridrevne univers: Det er mere end "bare" kraft
"Batteriteknologi og batteridrevne maskiner er en ekstremt vigtig trend på værktøjsmarkedet. Vi har indrettet vores strategi efter det og udvider derfor løbende vores sortiment af batteridrevne maskiner. Men vi har ikke mottoet "batteridrevet for enhver pris", vi ser på, hvor batteridrevne løsninger giver bedst mening. Vi står for det bedste resultat, så anvendelserne fungerer perfekt og samtidig gør håndværket mere enkelt, mere sikkert og også bedre", forklarer Sascha Menges CEO hos Festool GmbH. Dette løfte ses på eksemplarisk vis i de nyeste tilføjelser til Festool 18 volt-systemet, især den nye mobile bordrundsav CSC SYS 50, dyksaven TSC 55 KEB, den batteridrevne slagnøgle QUADRIVE TPC 18 og eksoskelettet ExoActive, der frigives i løbet af 2023.