Festool-systemet til støvudsugning

Arbejd støvfrit

Værd at vide for helbredets skyld

Støv på arbejdspladsen er generende – det udgør især en trussel mod helbredet. Brugen af udsugningssystemer er altså ikke bare en mulighed, men et must. Vi har samlet alt det vigtige til dig.

Støvkoncentration

For sundhedsskadeligt støv er der fastlagt arbejdspladsgrænseværdier. De definerer den maksimale støvkoncentration i indåndingsluften, ved hvilken der ikke forventes sundhedsmæssige konsekvenser ved en arbejdstid på ca. 40 timer.

Støvklasser

Støvklasserne er afgørende. De angiver støvsugernes egnethed til de enkelte støvtyper og fastsatte arbejdspladsgrænseværdier (OEL) og de definerer, hvilken filtreringsgrad de pågældende filtersystemer skal have.

Støvklasse L: Almindeligt og ufarligt støv såsom husstøv og materialer som f.eks. jord. OEL > 1 mg/m³ Filtersystemets udskilningsgrad > 99 %

Støvklasse M: Alle typer træstøv samt støv fra spartelmasse, fyldemasse og lak, gips, cement, beton, fliseklæb og maling. OEL ≥ 0,1 mg/m³ Filtersystemets udskilningsgrad > 99,9 %

Støvklasse H: Kræftfremkaldende støv, støv med kræft- og sygdomsfremkaldende partikler samt støv med skimmelsporer, asbest, blyholdigt støv,mineralske fibre, bitumen og syntetiske mineralske fibre som f.eks. glasuld. OEL < 0,1 mg/m³ Filtersystemets udskilningsgrad > 99,995 %

Støvklasserne

Støvmængder

Ved slibning af spartlede flader i en lejlighed på 90 m² opstår der op til 54 liter støv! Ingen kunne finde på frivilligt at indtage eller indånde en sådan mængde – ligegyldigt hvor koncentreret, stort eller farligt det frigjorte støv er.
Støvmængderne ved arbejde uden Festool støvsuger

Sygdomsbilleder

1. Grove støvpartikler opfanges som regel af de fine næsehår eller af slimhinderne i næse-svælg-rummet, men kan også forårsage sygdomme og irritation der.

2. Finstøvpartikler, der indåndes, kan trænge helt ned i alveolerne (lungeblærerne) og forårsage alvorlige sygdomme som f.eks. astma, kronisk bronkitis eller endog kræft.

3. Sundhedsskadeligt støv i luften kan – alt efter indholdet af skadelige stoffer – også forårsage irritation af huden eller allergiske reaktioner.

Skadelige støvpartikler ved arbejde på byggepladsen

Støvfrit med system

Festool har den passende støvsuger til hver anvendelse. Alt efter støvklasse. Og alt efter anvendelsessted.Hvad enten du arbejder med den store og effektive CT 48 til værkstedsbrug eller med den lille CTL SYS, som man ganske enkelt kan tage med sig over skulderen og op på stilladset. Sammenkoblet med SORTAINER og SYSTAINER bliver støvsugerne til en mobil arbejdsstation.

Støvfrit med metode

Hos Festool er støvsugerne afstemt optimalt til det enkelte elværktøj. Støvet suges op direkte op ved maskinen – altså der, hvor det opstår. Positiv sideeffekt: Ved støvfrit arbejde forlænges også maskinernes og forbrugsmaterialernes levetid markant.
Festool udsugningssystemet
Festool støvsugernes funktionsmåde

AUTOCLEAN

Ved renseintervallet trækkes luft gennem fladfilteret via vakuum; det fastsiddende støv løsnes og falder i beholderen.
Låget på Festool støvsugerne

Ren sag

Hurtig, nem udskiftning af fladfilter og filterpose takket være skift uden brug af værktøj.
Festool filterposen

Affaldssæk ved anvendelse af en støvsuger med AUTOCLEAN-funktion

Perfekt til støvsugere med automatisk rensning, f.eks. ved anvendelse sammen med sliberen med lang hals PLANEX, eller udsugning af groft snavs og spåner. Støvfri bortskaffelse via en lukning på affaldssækken.
Festool filterposen

SELFCLEAN-filterpose

Den selvrensende effekt forhindrer dannelse af støvkager. Lukkes før bortskaffelse af hensyn til maksimal sundhedsbeskyttelse.