Dichte Staubwolken beim Rühren waren gestern: Mit den MX-Rührwerken inklusive MX-Absaugung am Eimerrand lässt sich jegliches Material ganz ohne Staub rühren und mischen. Dabei freut sich nicht nur die Lunge, sondern auch der Rücken.

Rigtig omrøring – hvordan det lykkes

Effektiv og pålidelig blanding danner det perfekte grundlag for bearbejdning af puds og spartelmasse

Rigtig blanding af pulverformede materialer bliver tit undervurderet. Philipp Stahl – anvendelsestekniker hos Festool og malermester – beskriver, hvorfor netop denne proces er så afgørende. Kombinationen af røreværk og rørestav spiller en vigtig rolle for blanding og omrøring og skal tilpasses individuelt til det respektive materiale.
Malere konfronteres med mange forskellige materialer på arbejdet: Puds, spartelmasse, maling, tapetklister, lak, armeringsklæber, lasurer og to-komponent belægningssystemer. Disse materialer kræver som regel forskellige rørestave. Ofte bruges samme rørestav til forskellige materialer. Konsekvensen heraf er, at materialerne tit blandes forkert. Det kan resultere i efterbearbejdning, meromkostninger og endda byggeskader. Ærgerligt er det også, at materialeproducentens garanti kan bortfalde i tilfælde af denne forkerte anvendelse. For maleren ender det ofte med betragtelige følgeomkostninger og eventuelle skadeerstatningskrav fra slutkundernes side. Denne risiko kan sagtens udelukkes ved at vælge det rigtige røreværk, den rigtige rørestav og de rigtige indstillinger i henhold til materialeproducenten.

Helt afgørende: forberedelse af underlaget

I krævende arbejdsprocesser – f.eks. gulvbelægninger i forbindelse med epoxyharpiks eller PUR – består materialet af to komponenter. Under blandingen skal du være særligt opmærksom på at overholde den rigtige mængde af komponent A og B samt producentens tidsangivelser, og at begge dele røres rigtigt. Er det ikke tilfældet, kan der opstå skader i belægningen såvel som problemer med vedhæftningen til underlaget. Det anbefales at tjekke producentens angivelser i de anførte datablade og at overholde mængdeforholdene og de angivne omdrejningstal for blanding nøje. "Hvis komponenterne blandes med for høje omdrejningstal, opvarmes massen hurtigere. Det får materialet til at hærde for hurtigt, hvilket kan forringe vedhæftningen til underlaget og forkorte bearbejdningstiden, forklarer malermester Stahl og fortsætter: "Til flydende harpiks anbefaler vi en såkaldt rørekost, som sørger for, at de to komponenter blandes ideelt med hinanden".
Med den variable hastighedsindstilling kan du blande alle former for materiale. Det anbefales her at være opmærksom på producentens angivelser, så du altid rører og blander med den rigtige hastighed.

Stabil spartelmasse og puds til vægge

Til blanding af tungt og sejt materiale som f.eks. mørtel og puds anbefaler vi en højresnoet rørestav med tre spiraler. Den genererer høje forskydningskræfter, så materialet bliver blandet godt nedefra og op. På den måde sikres det, at al materialet blandes jævnt", beskriver Stahl.

Til tyndtflydende materiale

Til omrøring af lak, dispersionsklæber, tapetklister samt tyndtflydende røremateriale og maling anbefaler anvendelsesteknikerne den venstresnoede rørestav, som trækker materialet nedad og samtidig forhindrer, at materialet sprøjter ud. Rondelrørestaven er også ideel til flydende materiale.

Selvnivellerende spartelmasse til gulve

Malere bruger oftere selvnivellerende udligningsmasser til gulve for at få et ensartet underlag til designbelægninger, laminat eller færdigparket. Hvis de selvnivellerende udligningsmasser blandes forkert, kan der opstå klumper. Det betyder rester af tørt materiale – ofte i bunden af spanden. Anvendes der en klassisk, højresnoet rørestav kan der desuden blive trukket for meget luft ind i materialet. Konsekvensen heraf er, at materialet ikke blandes ensartet, heller ikke efter længere tids omrøring. Det medfører mangler med pulverformet materiale eller luftbobler i overfladerne, der opstår som følge af et for højt luftindtræk. "Det anbefales derfor at anvende en passende rørestav og være opmærksom på producentens angivelser med hensyn til hastighed og røretid. Vi anbefaler rørekosten til dette arbejde, da den i kraft af sin specielle konstruktion næsten ikke trækker luft ind og danner en ensartet masse", siger Philipp Stahl.
Ved blanding af forskellige materialer kan malere spare både tid og penge med det rigtige udstyr.

Det kommer an på det ideelle røreværk

Med hensyn til røremateriale, hvad enten det er flydende eller kompakt, anbefaler Festool at anvende et røreværk med en effekt på mindst 1.200 watt til let og mellemtungt materiale samt et røreværk med 2-trins gear og variabel hastighedsindstilling. "Foruden hastighedsindstillingen kan vores røreværker også let indstilles individuelt til brugerens højde ved hjælp af den patenterede ErgoFix-højdeindstilling. Det muliggør en naturlig, opret og kraftbesparende arbejdsstilling. Samtidig anvendes ErgoFix-adapteren med klassisk M14-gevind til hurtig udskiftning af rørestave uden brug af værktøj, den såkaldte FastFix funktion", uddyber Stahl. Tunge, kompakte materialer røres i første gear, da der her stilles den største kraft til rådighed på grund af det høje drejningsmoment. Flydende materialer røres derimod i andet gear med tilpasset omdrejningstal (se producentens specifikationer). Anvendes der et røreværk med et for lavt watttal, er det meget møjsommeligt at blande materialet optimalt, da der så som regel kompenseres for den manglende effekt med kropslig indsats. Konkluderende kan man sige, at ved at blande materialer rigtigt kan malere opnå de ønskede arbejdsresultater samt undgå unødige ærgrelser og det hermed forbundne dyre efterarbejde.

Støvfrit arbejde begynder allerede ved omrøring og blanding

Der følger en MX-udsugning med hvert røreværk. Hermed kan ethvert materiale røres og blandes helt uden støv. MX-udsugningen klemmes let fast på kanten af blandebeholderen. Støvsugeren opsamler allerede støv, når blandematerialet hældes i beholderen. Under rørearbejdet behøver du så ikke længere at kæmpe med tykke støvskyer. Det skåner lungerne og efterlader en ren arbejdsplads – helt uden rengøringsarbejde.

Yderligere oplysninger om vores omrørere fås også via vores Rådgiver MX ErgoFix
Dårligt for lungen og arbejdsomgivelserne: sådan ser det ud, når du hælder pulverformede materialer i uden udsugning.