Hvilken ladetilstand er afgørende ved to isatte batterier?
Den laveste ladetilstand er bestemmende. Hvis altså ét batteri er fuldstændigt opladet og det andet kun 30 %, bestemmes driftstiden af det tomme batteris tilstand.
Hvordan påvirker omgivelsestemperaturen batteriernes driftstid?
Omgivelsestemperaturen har en kraftig indflydelse på batteriernes driftstider. Batteriet bør benyttes og opbevares ved temperaturer mellem -10 °C (14 °F) og +50 °C (122 °F). Jo lavere omgivelsestemperaturen er, desto kortere er batteriets driftstid. Jo højere omgivelsestemperaturen er, desto længere er afkølingsprocessen, før der kan lades ved normal temperatur.
Hvis batterier kun er halvt opladet, har det så nogen betydning for sugekapaciteten?
Det kommer an på de anvendte batterier. 8,0 Ah-batterier har en så stabil ydelse, at ladetilstanden ikke har nogen som helst konsekvens for sugekapaciteten. Ved 4,0 Ah- og 5,0 Ah-batterierne aftager sugekapaciteten lidt i takt med afladningen.
Til hvilke formål er en akku-støvsuger egnet?
En akku-støvsuger er velegnet til steder, hvor der er dårlig eller slet ingen strømforsyning. Den kan med fordel bruges i forbindelse med akku-værktøj. En akku-støvsuger er bedst egnet til opgaver, hvor den ikke skal arbejde længe eller konstant. Desuden anbefaler vi, at sugestyrken indstilles til anvendelsen, så man f.eks. vælger et lavt sugetrin til en akku-slibemaskine med lettere afslibning.
Hvor længe kan jeg arbejde med akku-støvsugeren?
Det kommer an på batteriets tilstand, dets opladningsgrad og indstillingen af sugekapacitet. Både CTC SYS og CTC MINI/MIDI har tre trin til indstilling af sugekapacitet. Til mange anvendelser er en lavere sugestyrke fuldt tilstrækkelig, hvilket har en positiv virkning på driftstiden. Med CTC MIN/MIDI i forbindelse med 8,0 Ah-batterierne kan der opnås en driftstid på op til 45 minutter. Da støvsugeren ved de fleste anvendelser ikke er i kontinuerlig drift, kan du f.eks med 8,0 Ah-batteriet afkorte 41 døre eller støvsuge 152 afkortersnit.
Er akku-støvsugerens sugekapacitet tilstrækkelig?
Ja. Med den installerede 36 V-turbine opnår akku-støvsugere næsten samme sugekapacitet som vores 230 V-støvsugere.
Kan jeg også bruge akku-støvsugeren med et enkelt batteri?
Nej, der kræves altid 2x 18 V-batterier. Dette skyldes den indbyggede 36 V-turbine, der sørger for maksimal sugekapacitet.
Med hvilke maskiner kan jeg bruge akku-støvsugere?
18 V-systemet fra Festool indeholder en lang række akku-maskiner, hvor der kan udsuges: KSC, TSC, HKC, PSC/PSBC, OSC, BHC, ISC, RTSC/DTSC/ETSC, ES-ETSC, KHC, RSC, CSC SYS, SYM. Støvfrit arbejde ved savning, boring og slibning er dermed uden problemer muligt. Der kan kun udsuges ved maskiner med ledning, hvis disse er tilsluttet en separat strømkilde, da akku-støvsugerne ikke har en modul stikdåse.
Kan jeg suge vand op med akku-støvsugerne?
Med CTC MIDI kan du suge vand op ved hjælp af det specielle vådfilter. CTC SYS er derimod en ren tørstøvsuger.