Udskriv anvendelseseksempel

Slibning af træ med båndslibemaskine

Slibning af træ med maskine
Dette anvendelseseksempel forklarer, hvordan man sliber træ glat trin for trin med båndslibemaskinen. Til dette er båndsliberen BS 75 E eller BS 105 E sammen med slibebåndene RUBIN 2 med korn P40 til P150 velegnet. Processen illustreres med et fastgjort træmateriale som eksempel.

    Beskrivelse

    I dag er der ofte en stor båndslibemaskine til rådighed på værkstederne til slibning af store træflader.

    Som følge af den lineære slibebevægelse i årernes retning opnås et særdeles godt sliberesultat. Som alternativ dertil, hvis ikke en stationær båndslibemaskine er til rådighed, findes der forskellige håndførte slibemaskiner. Ved arbejde med rystepudser eller excentersliber kan der dog dannes synlige slibespor på overfladen. Denne fejlkilde forekommer ikke ved de mobile båndslibere. I forbindelse med sliberammen kan også større flader som f.eks. arbejdsplader, bordplader eller døre slibes hurtigt og sikkert. Uden sliberamme er der risiko for at vippe maskinen og derved lave spor i overfladen. Det kan være meget tidskrævende at få fjernet disse igen.

    Takket være båndslibemaskinens lineære slibebevægelse opnås et særdeles godt sliberesultat

    Maskiner/tilbehør

    I dette anvendelseseksempel anbefales følgende maskiner og tilbehør:

    Forberedelse/indstilling

    • For at kunne slibe træoverflader med maskinen skal du træffe følgende forberedelser:

      • Sæt båndsliberen ind i sliberammen.
      • Slibedybden kan indstilles ved at skrue på den forreste fingerskrue.
      • Slibeeffekten kan kontrolleres ved en prøveslibning.

      +
      For at kunne slibe træoverflader med maskinen skal du træffe følgende forberedelser:
    • Benyt altid en støvsuger ved arbejdet, eller anvend alternativt den medfølgende long-life-filterpose. Begge varianter skåner helbredet.

      +
      Benyt altid en støvsuger ved arbejdet

    Fremgangsmåde

    • Gå frem på følgende måde ved slibning af træfladerne:

      • Sæt båndsliberen an mod fladen, der skal slibes.
      • Tænd nu for båndsliberen, og før den hen over emnets overflade i S-formede bevægelser. Sørg for kun at trække båndsliberen ca. 2/3 af dens længde bagud ad gangen. Ellers kan overgangene mellem de enkelte slibebaner ses.

      +
      Slibning af træflader
      • Båndsliberens bevægelse skal være meget jævn, hvad angår hastigheden. Kun på den måde sikres det, at slibningen er jævn over hele fladen.
      • Ved bearbejdningen af træ er det også vigtigt, at båndsliberen kun bevæges på langs af træets årer. Sliber man på tværs af træpladens årer, dannes der slibespor, som nærmest er umulige at fjerne igen.

      +
      Båndsliberen skal føres i meget jævne bevægelser
    • Med den sorte bøjle foran på sliberammen kan man til enhver tid løfte båndsliberen fra træoverfladen, så man under arbejdet kan overvåge og kontrollere den slebne overflade, mens maskinen kører.

      +
      Ved at løfte båndsliberen kan den allerede slebne overflade kontrolleres
    1. Vores anvendelseseksempler og arbejdsresultater er dokumentation af de arbejdstrin, vi har udført. Det er individuelle eksempler og vi kan ikke garantere, at brugeren opnår samme resultater. Resultaterne afhænger af brugerens erfaring og dygtighed og af de anvendte materialer. Anvendelseseksempler erstatter ikke Festools brugsanvisning og/eller sikkerhedsanvisninger. Vi fraskriver os ethvert ansvar for tings- og retsmangler på informationer, vejledninger og anvendelser, navnlig med hensyn til fejlfrihed, rigtighed, udelukkelse af tredjemands ejendoms- og ophavsrettigheder, fuldstændighed og/eller anvendelighed. Brugeren kan ikke rejse krav om skadeserstatning, uanset retlig grund. Disse ansvarsfraskrivelser gælder ikke i tilfælde af forsæt, grov uagtsomhed eller lovmæssigt ansvar. Festool råder dig til at følge BFA og arbejdstilsynets anbefaleringer om støvfrit arbejde.

      Vi fraskriver os ansvar for mangelfølgeskader.