Slibning af vinduer med Protector-systemet

Beskrivelse
I følgende anvendelseseksempel beskrives trin for trin, hvordan vinduer renoveres for i sidste ende at have en perfekt træoverflade til lakering. Til slibning af vinduer tilbyder Festool et Protector-sæt, der forhindrer, at ruden beskadiges under arbejdet.
Maskiner/tilbehør
Fremgangsmåde
-
Grovslibning – flader
Skru den hårde bagskive (blå) på excentersliberen ROTEX, og indstil forinden maskinen til skift af skive (deltasymbol). -
Fastgør den passende Protector, før vinduet slibes. Hvilken Protector der er bedst egnet fremgår af nedenstående skitse. Alle Protectorer S, M og L er beregnet til den hårde bagskive (blå).
-
Indstil slibemaskinen til grovslibning med drejekontakten.
Tilslut støvsugerslangen Ø 27 til ROTEX. -
Sæt excentersliberens omdrejningstal på trin 6. Ved stærk tilstopning af slibepapiret skal omdrejningstallet reduceres, da det øger slibepapirets standtid.
Planslib alle flader og falsområder med slibepapiret Granat P40-P80 (kornstørrelsen afhænger af overfladekravene og vinduets/belægningens tilstand). Specialslibepapiret Granat er særligt egnet til fjernelse af gammel lak og er udviklet specielt til VOC-lak. -
- Før trævinduernes hjørner slibes, monteres trekantsålen på maskinen.
- Indstil maskinen til skift af skive.
- Tag bagskiven af, og monter trekantsålen. De to trekantede symboler på slibesålen og nederst på maskinen skal stå over for hinanden ved montering af skiven.
- Slib hjørner med Granat P40-P80 (kornstørrelsen afhænger af overfladekravene og vinduernes/belægningens tilstand).
Belægningen skal som regel ikke slibes helt ned til rent træ – det er kun nødvendigt, hvis der skiftes fra et vandholdigt til et opløsningsmiddelholdigt laksystem. Det er dog vigtigt at fjerne alle løse rester fra den gamle belægning for at have et bæredygtigt underlag til den efterfølgende lakering. -
- Skru den hårde bagskive (blå) på ROTEX før slibningen.
- Indstil maskinen til finslibning med drejekontakten.
- Tilslut støvsugerslangen Ø 27 til ROTEX.
- Sæt excentersliberens omdrejningstal på trin 6, og efterreguler om nødvendigt.
- Efterslib alle vinduesflader med slibepapiret Granat P100-P180.
-
Finslibning – hjørner
Fremgangsmåden er den samme som ved grovslibning, bortset fra at der anvendes Granat P100-P180. Hvilken kornstørrelse der anvendes til slibning af trævinduer, afhænger af kravene til overfladen.
-
Vores anvendelseseksempler og arbejdsresultater er dokumentation af de arbejdstrin, vi har udført. Det er individuelle eksempler og vi kan ikke garantere, at brugeren opnår samme resultater. Resultaterne afhænger af brugerens erfaring og dygtighed og af de anvendte materialer. Anvendelseseksempler erstatter ikke Festools brugsanvisning og/eller sikkerhedsanvisninger. Vi fraskriver os ethvert ansvar for tings- og retsmangler på informationer, vejledninger og anvendelser, navnlig med hensyn til fejlfrihed, rigtighed, udelukkelse af tredjemands ejendoms- og ophavsrettigheder, fuldstændighed og/eller anvendelighed. Brugeren kan ikke rejse krav om skadeserstatning, uanset retlig grund. Disse ansvarsfraskrivelser gælder ikke i tilfælde af forsæt, grov uagtsomhed eller lovmæssigt ansvar. Festool råder dig til at følge BFA og arbejdstilsynets anbefaleringer om støvfrit arbejde.
Vi fraskriver os ansvar for mangelfølgeskader.↑