Udskriv anvendelseseksempel

Slibning af savekanter i plexiglas

Slibning af plexiglas
Efter savning af plexiglas opstår der ru snitkanter, der er uønskede på synlige steder. Dette anvendelseseksempel viser, hvordan du kan slibe sådanne kanter glatte og opnå et fint resultat uden opvarmningsproblemer. Hvordan du efterfølgende polerer savekanterne, forklarer anvendelseseksemplet "Polering af plexiglas og glatslibning af snitkanter".

    Beskrivelse

    Akrylglas – bedst kendt under navnet plexiglas – bliver mere og mere populært inden for moderne indretning og blandt gør-det-selv-folk på grund af de mange anvendelsesmuligheder og den forholdsvist nemme bearbejdning med almindeligt el-værktøj. Materialet har mange fordele sammenlignet med ægte glas. Den vigtigste er den store brudsikkerhed samtidig med en meget høj optisk kvalitet og en høj lysgennemtrængelighed. Savning af udskæringer og former af enhver art stiller desuden ikke store krav til den, der forarbejder akrylglas.

    Ved tilsavning af plexiglas opstår en savru, mælkehvid snitkant. Hvis snitkanterne imidlertid skal være synlige, kræves en overflade uden spor. Dette anvendelseseksempel viser, hvordan du kan slibe sporene helt af plexiglas-kanterne med ROTEX.
    Hvordan du ved hjælp af ROTEX sliber og polerer skinnende blanke snitkanter i akryl, vises i anvendelseseksemplet "Polering af plexiglas og glatslibning af snitkanter".

    Bemærk:
    Ved slibning af plexiglas skal der altid arbejdes med en støvsuger med antistatisk afledning. Det forhindrer, at slibeskiverne sættes til, og at man indånder sundhedsskadeligt finstøv.

    Maskiner/tilbehør

    I dette anvendelseseksempel anbefales følgende maskiner og tilbehør:

    Alternative maskiner

    Du kan også bruge følgende maskiner og tilbehør:

    Forberedelse/indstilling

    • For at slibe akryl skal du først anbringe FastFix bagskiven med slibepapiret Granat på ROTEX'en.

      Til finslibning af plexiglas indstilles ROTEX'en på omdrejningstaltrin 6.

      +
      Påsætning af slibepapir

    Fremgangsmåde

    • Traditionel fremgangsmåde: Omstændelig, anstrengende og tidskrævende slibning i hånden.

      Problem:

      • Ved den maskinelle bearbejdning med vinkelsliber er der risiko for at overophede overfladen.
      • Vandoptagelsen i akrylglas øges med stigende temperatur. Ved en påvirkning på over 40 °C kan der opstå en mælkehvid misfarvning af akrylglasset.
      • Denne kan fjernes igen ved luft- eller ovntørring, forudsat der ikke er tale om en betydelig overbelastning.

      +
      Klar snitkant på plexiglas
    • Med ROTEX'en og det tilhørende systemtilbehør løses det ovennævnte problem hurtigt, smidigt og uden opvarmningsproblem som følger:

      • Plexiglasset slibes først med slibepapiret Granat P400, indtil der ikke længere er synlige savespor.
      • Derefter bør kanten tørres af med en mikrofiber-polerklud.
      • Læg nu slibepapiret Granat P800 på bagskiven, og slib kanten på akrylglasset.
      • Tør nu kanten af med en mikrofiber-polerklud endnu en gang.
      • Gentag derefter den foregående proces med Granat P1200.
      • Nu ses en mat slibeflade, der fjernes igen ved polering.

      Kantbearbejdning:
      Hvis snitkanterne er for smalle (under 10 mm materialetykkelse), er det muligt at trække fladen af med en ziehklinge eller en skarpslebet bagkant af en håndbøjlesavklinge, saks, kniv eller lignende.

      +
      Slibning af plexiglas
    1. Vores anvendelseseksempler og arbejdsresultater er dokumentation af de arbejdstrin, vi har udført. Det er individuelle eksempler og vi kan ikke garantere, at brugeren opnår samme resultater. Resultaterne afhænger af brugerens erfaring og dygtighed og af de anvendte materialer. Anvendelseseksempler erstatter ikke Festools brugsanvisning og/eller sikkerhedsanvisninger. Vi fraskriver os ethvert ansvar for tings- og retsmangler på informationer, vejledninger og anvendelser, navnlig med hensyn til fejlfrihed, rigtighed, udelukkelse af tredjemands ejendoms- og ophavsrettigheder, fuldstændighed og/eller anvendelighed. Brugeren kan ikke rejse krav om skadeserstatning, uanset retlig grund. Disse ansvarsfraskrivelser gælder ikke i tilfælde af forsæt, grov uagtsomhed eller lovmæssigt ansvar. Festool råder dig til at følge BFA og arbejdstilsynets anbefaleringer om støvfrit arbejde.

      Vi fraskriver os ansvar for mangelfølgeskader.