Stødsamling af træplader med DOMINO

Beskrivelse
Maskiner/tilbehør
Alternative maskiner
Forberedelse/indstilling
-
For at samle træplader med hinanden kan man ved større emnebredder og større hulafstande arbejde enkelt uden optegning ved hjælp af tværanslaget
via stopstifterne.
Tip:
Tværanslaget kan anvendes sammen med både DF 500 og DF 700 og muliggør større hulafstande ved hjælp af vippe-stopsystemet. Sørg for, at anslaget er indstillet til den anvendte maskine. -
Tværanslaget indstilles til den pågældende maskine ved at dreje kæben på stopstiften sådan, at den peger mod DF 500 eller DF 700 (den enkelte maskine er markeret foran på stiften).
-
Monter nu tværanslaget på samlingsfræseren i henhold til brugsanvisningen. I dette eksempel bruger vi brikker på 6 x 40 mm.
-
Da materialet kun er 19 mm tykt, er det ikke muligt at sætte 20 mm af brikken ind i hver emnedel (endekant og flade). Der fræses derfor et 25 mm dybt hul (i endekanten) ved denne stumpe samling. Det andet hul (på fladen) fræses med 15 mm, så der i alt opnås en længde på 40 mm. Indstil den passende fræsedybde på maskinen.
Fremgangsmåde
-
Lav det første hul ved at anbringe maskinen med stopstiften ind mod den forreste kant på arbejdsemnet, og fræs hullet med den passende hulbredde.
-
Indstil den ønskede hulafstand til de resterende huller på tværanslaget, og anbring stiften i det allerede fræsede hul – fræs på den måde de resterende huller som langhuller.
-
Hullerne fræses på samme måde i skabets sidevange. Det første hul placeres med DOMINO samlingsfræserens stopstift.
-
De øvrige huller placeres ved hjælp af tværanslagets stifter. Det kan, foruden tværanslaget, anbefales også at anvende det ekstra anslag, da samlingsfræseren så har en sikker støtteflade.
-
Lav nu hullerne til hylderne (denne fremgangsmåde gælder også for skillevægge osv.).
Læg først de to sidestykker oven på hinanden, og markér den position, hvor hylden skal sidde. Markér hyldens over- og underkant (materialetykkelse) og ikke midten. -
Læg det øverste sidestykke til side. Anbring hylden på den afmærkede position, og klap den til højre eller venstre, så hyldens over- eller underkant ligger ind mod den respektive markering. Opspænd de to arbejdsemner (hylde og sidestykke).
-
I vores eksempel flugter hylden og sidestykket med hinanden foran og skal fastspændes sikkert. Indstil nu samlingsfræserens vinkel til 0° og fræsedybden til 15 mm. Fræs nu det første hul i det liggende sidestykke med den smalle hulbredde og ved brug af stopstiften.
-
De resterende huller fræses som langhul, og deres position markeres med en enkelt markering på den liggende hylde. Sæt nu samlingsfræseren an mod afmærkningen. Benyt da markeringerne på undersiden af samlingsfræseren, ved at den midterste markering lægges an mod den optegnede afmærkning.
-
Indstil nu fræsedybden til 25 mm, og fræs hullerne i hylden – igen ved brug af stopstiften til det første hul (smal hulbredde).
-
De resterende huller laves ved hjælp af skalaen i skueglasset, som sættes på afmærkningerne. I pladekanten laves alle huller med den smalle hulbredde – der limes brikkerne først fast og sidder så absolut præcist.
-
Det andet sidestykke bearbejdes på samme måde. Sæt så DOMINO brikkerne ind i hullerne, tilsæt lim, og saml arbejdsemnerne. Du kan ganske let fremstille en stabil samling i alle slags træplader.
-
Vores anvendelseseksempler og arbejdsresultater er dokumentation af de arbejdstrin, vi har udført. Det er individuelle eksempler og vi kan ikke garantere, at brugeren opnår samme resultater. Resultaterne afhænger af brugerens erfaring og dygtighed og af de anvendte materialer. Anvendelseseksempler erstatter ikke Festools brugsanvisning og/eller sikkerhedsanvisninger. Vi fraskriver os ethvert ansvar for tings- og retsmangler på informationer, vejledninger og anvendelser, navnlig med hensyn til fejlfrihed, rigtighed, udelukkelse af tredjemands ejendoms- og ophavsrettigheder, fuldstændighed og/eller anvendelighed. Brugeren kan ikke rejse krav om skadeserstatning, uanset retlig grund. Disse ansvarsfraskrivelser gælder ikke i tilfælde af forsæt, grov uagtsomhed eller lovmæssigt ansvar. Festool råder dig til at følge BFA og arbejdstilsynets anbefaleringer om støvfrit arbejde.
Vi fraskriver os ansvar for mangelfølgeskader.↑