Udskriv anvendelseseksempel

Slibning af kunststofbåde og polering af gelcoat

Polering af gelcoat
Både af kunststof slides med tiden, så du med jævne mellemrum bør give bådlakken en foryngelseskur og polere den – for kun sådan kan den opfylde sine formål i mange år. Denne vejledning viser, hvordan du polerer gelcoat og beskriver proceduren ved såvel små som store ridser.

    Beskrivelse

    Kunststofbåde har som oftest en gelcoat-belægning, der beskytter glasfibervævet mod indtrængende vand. Dette lag er udsat for en naturlig slitage. Der opstår ridser, f.eks. som følge af drivgods, og i overgangen mellem vand og luft opstår der algevækst og misfarvninger ved længere tids ophold i vandet. Derfor undersøges gelcoatlaget regelmæssigt for skader. Ridser og skader skal repareres og slibes før polering.

    Med kontrolpulver kan ridser og beskadigelser i hvid gelcoat lettere gøres synlige for efterfølgende lettere at kunne poleres.

    Maskiner/tilbehør

    I dette anvendelseseksempel anbefales følgende maskiner og tilbehør:

    Alternative maskiner

    Du kan også bruge følgende maskiner og tilbehør:

    Forberedelse/indstilling

    • Rengør overfladen grundigt, før du begynder at slibe og polere gelcoaten. Der må ikke være smuds på overfladen; det vil kunne føre til nye ridser.

      +
      Rengør overfladen grundigt, før du begynder at slibe og polere gelcoaten
    • Ridser, der har gennembrudt gelcoaten, kan ikke repareres alene ved slibning og polering.

      +
      Ridser, der har gennembrudt gelcoaten, kan ikke repareres alene ved slibning og polering.

    Fremgangsmåde

    • Forberedende slibning til påføring af bundmaling

      ROTEX RO 150 FEQ-Plus

      • Grovslibning af bundmalingen. Læg slibemidlet Granat P80 - P120 på bagskiven.
      • Belægningen grovslibes nu uden tryk med et omdrejningstal på trin 4-6, indtil der dannes en mat overflade. Skiven skal da rotere hele tiden. Revner eller løse belægninger skal fjernes i et sådant omfang, at der opstår en bæredygtig flade. Revner og dybe ridser skal slibes væk over en stor flade. Der bør altid arbejdes med udsugning og støvmaske.
      • Rengør overfladen med en klud, inden du påfører belægning.

      +
      Forberedende slibning til påføring af bundmaling
    • Slib gelcoaten ved dybere ridser eller skader 

      Excentersliber ETS 150/3 eller slibe- & polermaskine Rotex Ro 150

      • Læg slibemidlet Granat P80 - P120 på bagskiven.
      • Belægningen slibes nu uden tryk med hastighedsindstillingen (4-6 på ETS) eller (2-5 på RO i Rotex-kurvebanen), indtil der opstår en ensartet mat overflade, og ridsen eller skaden ikke længere kan ses. Skiven skal da rotere hele tiden. Revner eller løse belægninger skal fjernes i et sådant omfang, at der opstår en bæredygtig flade. Skaderne skal slibes væk over en stor flade. Der bør altid arbejdes med udsugning og støvmaske.
      • Rengør overfladen med en klud, inden du påfører belægning.
      • Efter reparation af gelcoaten sliber du stedet plant som beskrevet i næste punkt for derefter at polere det.

      +
      Slib gelcoaten ved dybere ridser eller skader 
    • Slib gelcoaten ved lette ridser som forberedelse til polering. 

      Excentersliber ETS 150/3 eller slibe- & polermaskine Rotex Ro 150

      • Læg slibemidlet Granat P180 - P1200 på bagskiven.
      • Belægningen slibes nu uden tryk med hastighedsindstillingen (4-6 på ETS) eller (3-6 på RO i excenterbevægelsen), indtil der opstår en ensartet mat overflade, og ridsen eller skaden ikke længere kan ses. Skiven skal da rotere hele tiden. Der bør altid arbejdes med udsugning og støvmaske.
      • Rengøring af fladen med mikrofiberklud.
      • Gentag slibeprocessen indtil korn P800 - P1500 for at reducere ruhedsfordybningerne.
      • Rengøring af fladen med mikrofiberklud.
      • Når nu alle ujævnheder er fjernet, kan overfladen poleres.

      +
      Slib gelcoaten ved lette ridser som forberedelse til polering. 
    • Polering

      SHINEX RAP 150 premium-lammeskind og politur Speedcut MPA 5010

      • Sæt lammeskind eller orange polersvamp på rotationspolereren SHINEX RAP 150. Lammeskindet er noget mere abrasivt end den orangefarvede polersvamp og giver derfor et hurtigere arbejdsresultat.
      • Påfør politur MPA 5010 på lammeskindet eller polersvampen.
      • Fordel polituren jævnt over overfladen med den slukkede rotationspolerer SHINEX RAP 150 og lammeskindet eller polersvampen.
      • Poler altid kun mindre flader, da polituren ikke må nå at tørre.
      • Start rotationspolereren SHINEX RAP med omdrejningstallet på trin 1, og fordel polituren jævnt.
      • Indstil nu omdrejningstallet på trin 3-4, mens maskinen kører.
      • Før maskinen rask over overfladen, da der ellers er risiko for at varme overfladen for meget op.
      • Tør overfladen af med den grønne mikrofiber-polerklud, og kontrollér resultatet. Overfladen skal fremstå med en gennemgående ensartet glansgrad. Ved behov kan den beskrevne procedure gentages.

      +
      Poler, tør af, og kontrollér
    1. Vores anvendelseseksempler og arbejdsresultater er dokumentation af de arbejdstrin, vi har udført. Det er individuelle eksempler og vi kan ikke garantere, at brugeren opnår samme resultater. Resultaterne afhænger af brugerens erfaring og dygtighed og af de anvendte materialer. Anvendelseseksempler erstatter ikke Festools brugsanvisning og/eller sikkerhedsanvisninger. Vi fraskriver os ethvert ansvar for tings- og retsmangler på informationer, vejledninger og anvendelser, navnlig med hensyn til fejlfrihed, rigtighed, udelukkelse af tredjemands ejendoms- og ophavsrettigheder, fuldstændighed og/eller anvendelighed. Brugeren kan ikke rejse krav om skadeserstatning, uanset retlig grund. Disse ansvarsfraskrivelser gælder ikke i tilfælde af forsæt, grov uagtsomhed eller lovmæssigt ansvar. Festool råder dig til at følge BFA og arbejdstilsynets anbefaleringer om støvfrit arbejde.

      Vi fraskriver os ansvar for mangelfølgeskader.