Udskriv anvendelseseksempel

Fræsning af en not i træ

Notfræsning
Ved mange træsamlinger og møbelkonstruktioner har man brug for en not, som man kan lave med en overfræser. Her finder du en vejledning i fræsning af en not . Vejledningen forklarer alle vigtige trin i forbindelse med fræsningen af gennemgående, ikke-gennemgående eller indsatte noter.

    Beskrivelse

    Notfræsning er en vigtig del af arbejdet med overfræseren. Noter fremstilles som regel til føring af bevægelige møbeldele eller til træsamlinger. Det er derfor meget vigtigt, at arbejdet udføres præcist.

    Lige noter fræses let og hurtigt med overfræseren og føringsskinnerne samt arbejdsbordet.
    Noter kan fræses i forskellige bredder. Der fås derfor notfræsere i forskellige diametre. De mest almindelige størrelser ligger mellem 3 mm og 30 mm.
    I dette anvendelseseksempel beskrives fræsningen af gennemgående, ikke-gennemgående og indsatte noter.

    Maskiner/tilbehør

    I dette anvendelseseksempel anbefales følgende maskiner og tilbehør:

    Andre maskiner/andet tilbehør

    Du kan også bruge følgende maskiner og tilbehør:
    Alt efter den ønskede notbredde kan der også anvendes en hvilken som helst anden notfræser med et skaft på Ø 8 mm. Ved brug af større overfræsere kan der anvendes fræsere med et skaftdiameter på op til 12 mm.

    Forberedelse/indstilling

    • Indstil føringsskinnen og vinkelanslaget i en præcis ret vinkel ved hjælp af brugsanvisningen.
      Indstil føringsskinnen til arbejdsemnets tykkelse.
      Arbejdsemne:
      Tegn notens midterlinje på arbejdsemnet.
      Hvis noten ikke skal være gennemgående:
      Tegn grænselinjer på tværs af midterlinjen.

      +
      Indstilling af føringsskinne og vinkelanslag
    • Mindsteafstanden x fra fræsermidten til føringsskinnens kant afhænger af fræserdiameteren og beregnes på følgende måde:

      x = Fræserdiameter i mm/2  + 2 mm

      For en sikkerheds skyld skal der lægges 2 mm til.

      En 12 mm notfræser giver en afstand på 8 mm til føringsskinnen.

      Maskinen justeres ved hjælp af markeringen på fræsebordet.

      +
      Afstand til føringsskinnen
    • Indstilling af overfræseren:

      Sæt fræseren i spændetangen til markeringen på skaftet, og fastspænd den.

      Monter FS-føringsanslaget på overfræseren.

      Sæt overfræseren på føringsskinnen.

      Indstil den ønskede fræsedybde. Med revolveranslaget kan der indstilles op til tre forskellige fræsedybder.

      Indstil afstanden mellem overfræseren og føringsskinnen (se beregningen, dette eksempel x = 8 mm ved brug af en 12 mm notfræser).

      Juster overfræseren, så fræsebordets markering er ud for midterlinjen.
      Kontrol: Markeringen skal altid være ud for midterlinjen i starten og slutningen af noten.

      Sæt overfræserens støtteben på arbejdsemnets overflade, og fastspænd dem.

      +
      Indstilling af overfræseren
    • Brug føringsskinnens stopbeslag, hvis noten ikke skal være gennemgående eller skal indsættes.

      Flyt fræseren til den position, hvor noten skal stoppe, og fastgør der et stopbeslag før fræsningen.

      Indstil omdrejningstallet i henhold til tabellen i brugsanvisningen.

      Tilslut støvsugerslangen.

      +
      Stopbeslag

    Fremgangsmåde

    • Når der arbejdes med MFT, og anslaget er indstillet præcist, lægges arbejdsemnet ind mod anslagsskinnen, og det fastgøres og fastspændes.

      Sæt overfræseren på skinnen.

      Tænd for overfræseren, og bevæg den frem til det indstillede dybdeanslag foran arbejdsemnet. Dyk ned i arbejdsemnet ved indsatte noter.

      OBS: Fræseren må ikke røre ved arbejdsemnet, når overfræseren tændes.

      Bevæg overfræseren frem til den indstillede grænse eller hen over arbejdsemnets kant, hvis noten skal være gennemgående.

      Anbring et stykke træ for enden af arbejdsemnet, så træet ikke splintrer!

      Gentag proceduren, indtil noten har den rigtige dybde. De tre forudindstillede fræsedybder på revolveranslaget er her meget praktiske.

      +
      Notfræsning med overfræseren
    1. Vores anvendelseseksempler og arbejdsresultater er dokumentation af de arbejdstrin, vi har udført. Det er individuelle eksempler og vi kan ikke garantere, at brugeren opnår samme resultater. Resultaterne afhænger af brugerens erfaring og dygtighed og af de anvendte materialer. Anvendelseseksempler erstatter ikke Festools brugsanvisning og/eller sikkerhedsanvisninger. Vi fraskriver os ethvert ansvar for tings- og retsmangler på informationer, vejledninger og anvendelser, navnlig med hensyn til fejlfrihed, rigtighed, udelukkelse af tredjemands ejendoms- og ophavsrettigheder, fuldstændighed og/eller anvendelighed. Brugeren kan ikke rejse krav om skadeserstatning, uanset retlig grund. Disse ansvarsfraskrivelser gælder ikke i tilfælde af forsæt, grov uagtsomhed eller lovmæssigt ansvar. Festool råder dig til at følge BFA og arbejdstilsynets anbefaleringer om støvfrit arbejde.

      Vi fraskriver os ansvar for mangelfølgeskader.