Fræsning af en ellipse med overfræseren

Beskrivelse
Nødvendigt materiale:
- Krydsplade af 15 mm tyk krydsfiner
- 1 føringsliste af bøgetræ, 15 x 10 mm og 300 mm lang
- Drejearm af 15 mm tyk krydsfiner, 1000 x 120 mm
- 2 undersænkskruer M5 x 40 mm
- Dobbeltklæbende tape
Maskiner/tilbehør
Andre maskiner/andet tilbehør
Forberedelse/indstilling
-
Følgende trin er nødvendige for at lave et ellipseværktøj af træ:
Alt efter ellipsens størrelse har du først brug for en tilstrækkelig stor, kvadratisk tilskåret 15 mm tyk krydsfinerplade. I denne krydsfinerplade fræses der 9 mm dybe og 15 mm brede T-noter med en T-notfræser. Disse noter er placeret på kryds i midten af pladen. Brug helst overfræsere med føringsskinne for at få en præcis og lige not.
-
Krydsfinerpladens størrelse skal først beregnes:
Først halveres bredden af den planlagte ellipse. I dette anvendelseseksempel fremstilles der en ellipseformet plade med en bredde på 800 cm. 800 mm/2 = 400 mm. -
Derefter halveres ellipsens længde. Hos os altså 1500 mm/2 = 750 mm.
-
Nu trækkes den halve pladebredde 400 mm fra den halve pladelængde 750 mm som i ovenstående eksempel. Det giver en halv cirkellængde på 350 mm.
De 350 mm fordobles, og der lægges en sikkerhedslængde på 50 mm til.
Til den ellipseformede plade på 1500 mm x 800 mm har man således brug for en krydsplade på 750 x 750 mm. -
Klargøring af maskinen til fræsning: Der monteres en T-notfræser i overfræseren, og derefter monteres føringsanslaget til arbejde med føringsskinnen.
Fremgangsmåde
-
T-notstenen skal senere sidde absolut præcist og må ikke sætte sig fast i T-noten. For at opnå det skal den anvendte føringsskinne fastgøres med skruetvinger på krydsfinerpladen.
Da T-notfræseren med en bredde på 10,5 mm ikke kan lave noten i en arbejdsgang, skal overfræseren flyttes en gang på føringsskinnen. -
For at de to noter er fuldstændig ens, anvender vi ved fræsning en 10 mm bred afstandslære, der skubbes ind mellem overfræserens grundplade og føringsanslaget.
T-notfræseren har en (stor) diameter på 10,5 mm, men T-noten skal være 15 mm bred. Der er derfor brug for et ekstra afstandsstykke, der er 4,5 mm bredere, altså 14,5 mm.
Med føringsskinnen opspændt fræses T-noten præcist i midten af krydspladen ved at udskifte afstandsstykkerne i to arbejdsgange som vist ovenfor. -
Nu fremstilles de 150 mm lange T-not-føringslister. Bøgetræslisterne i 10 x 15 mm forsynes med en lille fals i højre og venstre side. Det anbefales at fremstille listerne på et fræsebord med en not- eller falsfræser. Sørg under fremstillingen for, at listerne kan løbe let i den fræsede T-not. Hvis du ikke har noget fræsebord, kan du også fremstille listerne med en halvstationær rundsav.
I midten af listerne bores et 5 mm stort hul til M5-undersænkskruen.
Skruehovedet skal være sænket helt ned i listen. -
Drejearmen fremstilles også af 15 mm tyk krydsfiner i størrelsen 1000 x 120 mm og er cirkelkonstruktionens bevægelige arm.
Først saves ca. 150 mm af det 1000 x 120 mm lange bræt, hvorefter det skrues på under brættet igen, forskudt med 20 mm. Hermed udlignes højden. -
For at overfræseren let kan holdes på drejearmen, forsynes den med en kopiring. I dette eksempel har vi anvendt en 30 mm kopiring, da den er vedlagt de fleste overfræsere. Med et forstner- eller kunstbor bores der så et 30 mm hul til kopiringen i krydsfinerpladen.
Hullet sidder i midten af drejearmen 120 / 2 = 60 mm og 50 mm inde målt forfra. -
Til sidst skal 5 mm hullerne til de to M5-undersænkskruer (i føringslisterne) bores. Afstanden af disse huller til kopiringens midte bestemmer ellipsens udvendige mål.
Vil man en individuel løsning, kan man som vist på billedet bore huller i en afstand af 25 mm. Cirklen kan så skrues individuelt på.
Men man behøver selvfølgelig kun at bore de 2 huller, man har brug for til den planlagte ellipse. Boreafstanden er nem at beregne: Til et ellipseformet bord på 1500 mm x 800 mm er der beregnet en boreafstand på 750 og 400 mm. Der skal så bare lægges den halve fræserdiameter til, altså 6 mm, hvis der anvendes en Ø 12 mm fræser. Boreafstand 1 = 756 mm og 2 = 406 mm fra kopiringens midte. -
Nu fastgøres det forberedte ellipseværktøj på den plade, der skal fræses. Først markeres midterakserne på pladen med en blyant. Ellipseværktøjets grundplade placeres derefter på disse midterakser og fastgøres enten med to små skruer på undersiden af pladen eller med dobbeltklæbende tape på den senere synlige pladeoverflade. Brug kun tape, der kan fjernes uden at efterlade rester. Ellers kan det ske, at arbejdsemnet og grundpladen bliver beskadiget på grund af en for høj klæbeevne.
-
Derefter skubbes de to føringslister med de isatte 5 mm undersænkskruer i hver sin not.
-
Derefter stikkes skruerne i de rigtige 5 mm huller på drejearmen, og det hele fastgøres med hver en skive og to møtrikker. Det er vigtigt, at skruerne ikke skrues for hårdt fast, så drejearmen kan dreje over føringslisterne. Det er hensigtsmæssigt at fastgøre det hele med kontramøtrikker eller en stopmøtrik, for at konstruktionen ikke løsner sig, og der ikke opstår unøjagtigheder under fræsningen.
-
Det er nu legende let at fræse ellipsen, da overfræseren føres sikkert ved hjælp af kopiringen på drejearmen. Unøjagtigheder under fræsningen er så godt som udelukket. På billedet kan man også se, hvilken funktion drejearmens afskårne stykke har. Det sørger for, at overfræseren ikke kan vælte. Det betyder dog også, at den anvendte fræser skal have et langt skær for at kunne fræse gennem hele pladen.
Med dette værktøj kan man hurtigt og let fræse en perfekt ellipse, helt uden beregninger og komplicerede formler. Alt efter ellipsens størrelse skal der evt. fremstilles en større eller mindre grundplade til fræsningen. Der kan anvendes de samme føringslister og den samme drejearm. Under fræsningen kommer det så først og fremmest an på, at føringslisterne løber let i grundpladens noter. I nødstilfælde kan du bruge glidespray eller kernesæbe. -
Tip: Når først fræseren er indstillet, og man har børn, kan man også hurtigt lave et ellipseværktøj til en blyant i lille format. Den nemme mekanik begejstrer alle, og de små forsøger at tegne en ellipse!
-
Vores anvendelseseksempler og arbejdsresultater er dokumentation af de arbejdstrin, vi har udført. Det er individuelle eksempler og vi kan ikke garantere, at brugeren opnår samme resultater. Resultaterne afhænger af brugerens erfaring og dygtighed og af de anvendte materialer. Anvendelseseksempler erstatter ikke Festools brugsanvisning og/eller sikkerhedsanvisninger. Vi fraskriver os ethvert ansvar for tings- og retsmangler på informationer, vejledninger og anvendelser, navnlig med hensyn til fejlfrihed, rigtighed, udelukkelse af tredjemands ejendoms- og ophavsrettigheder, fuldstændighed og/eller anvendelighed. Brugeren kan ikke rejse krav om skadeserstatning, uanset retlig grund. Disse ansvarsfraskrivelser gælder ikke i tilfælde af forsæt, grov uagtsomhed eller lovmæssigt ansvar. Festool råder dig til at følge BFA og arbejdstilsynets anbefaleringer om støvfrit arbejde.
Vi fraskriver os ansvar for mangelfølgeskader.↑