Fremstilling af et systainerskab af træ / Festool Cabinet

Beskrivelse
Forberedelse/indstilling
-
Udskiftning af overfladebeskyttelse
For at sikre optimal tilskæring af pladerne uden flosser anbefaler vi at udskifte overfladebeskyttelsen, hvis det er nødvendigt. Hertil trækkes den gamle overfladebeskyttelse af. Før den nye overfladebeskyttelse limes på, skal kontaktfladen renses med f.eks. acetone. Lim derefter den nye splintbeskyttelse på med højt kontakttryk.
-
Tilskær overfladebeskyttelsen
Saven indstilles nu til føringsskinnen uden slør, og overfladebeskyttelsen skæres til.
-
Indstilling af parallelanslag
Ved hjælp af parallelanslaget tilskæres pladedelene. Før du begynder at skære, bør du sammenligne parallelanslagets skala med den faktiske skærebredde. Hvis det er nødvendigt, skal parallelanslaget efterjusteres i henhold til brugsanvisningen. På billedet indstilles parallelanslaget til 40 cm.
Fremgangsmåde
-
Tilskær plader
Når pladerne er tilskåret, skæres alle de nødvendige stykker til reol-delene ved hjælp af parallelanslaget og en føringsskinne (i dette tilfælde 40 cm brede paneler til reol-siderne, midterstykket, bunden og låget).
-
Afkort pladestykkerne
De pladestykker, der tidligere er skåret til i bredden, afkortes nu til den ønskede længde ved hjælp af et vinkelanslag med monteret forlænger. Tip: Ved at bruge den grønne splintbeskyttelse er det muligt at skære på begge sider og få flossefrie kanter.
-
Tilskær bagside
Tilskær bagsidematerialet med det monterede vinkelanslag. De nøjagtige mål bestemmes af reolens dimensioner, de anvendte pladetykkelser og bagsidens rille i reoldelene.
-
Mærkning de enkelte dele
De udskårne dele, bestående af bund, top, sider og midterdele mærkes.
-
Forbindelse af reoldele
Reoldelene skal forbindes ved hjælp af flade Domino dyvler. For at gøre dette placeres delene, og maskinen udstyres med den passende fræser. Her skal midtersiden trækkes tilbage i det bageste område, da bagvæggen skal være gennemgående.
-
Forbind midtersiden med bunden
I dette trin fræses midtersiden til forbindelsen mellem midtersiden og henholdsvis bunden og toppen. Hertil justeres fræseren ved hjælp af anslagspanelen til pladekanten. Fræsningen i midten udføres ved en akselmarkering. Det udføres tilsvarende i begge ender.
-
Forbind bunden/toppen med midtersiden
I dette trin fræses bunden eller toppen. Hvis det ikke er muligt at positionere dominofræseren ved hjælp af anslagspanelen, gøres dette ved hjælp af de tilsvarende markeringer på maskinens bundplade.
-
Forbind bunden/toppen med siderne
Fræsningerne på pladekanterne fortages med brug af vinkelanslaget. For det første kan fræseren på den måde føres sikkert, og for det andet kan dominofræserens fleksible positioneringshjælp eller vinkelanslaget tages i brug ved positioneringen.
-
Fremstilling af hulrækker
Siderne og midtersiderne skal have hulrækker, så skuffebeslagene senere kan placeres fleksibelt. Placeringen af hulrækken afhænger af de anvendte udtræk og fremgår af monteringsvejledningen. I dette eksempel anvendes SYS-AZ-udtræk til Systainers i størrelse M, og til Systainers i størrelse L anvendes et udtræk fra firmaet Blum sammen med en selvlavet skuffe. I dette tilfælde kan begge udtræk monteres med de samme hulrækkepositioner.
-
Forberedelse af overfræseren til fremstilling af hulrækker
Til fremstilling af hulrækker anvendes hulrækkebor-sættet LR 32 sammen med overfræseren OF 1010 R. Hertil skal overfræseren først monteres centreret (i henhold til monteringsvejledningen) på føringspladen .
-
Placering af den forreste hulrække
Her placeres den forreste hulrække med en afstand på 58 mm til den forreste kant. Hertil justeres føringsskinnen til kanten ved hjælp af de indstillede anslag. Der længdeanslaget (LA-LR 32 FS) indstilles på 9,5 mm. Efter justeringen skal føringsskinnen fikseres med skruetvinger.
-
Fremstilling af den forreste hulrække
Når skinnen er justeret og fikseret, kan fræsningen af hulrækken udføres. Hullerne i midtersiden skal være gennemgående, og derfor bruges HW dyvelbor Ø 5 mm med tagform, så man begrænser flosning ved gennemboring. Ved behov kan der også lægges et offerbræt under for at forhindre flosning. Til hulrækkerne i sidedelene skal fræsedybden indstilles tilsvarende (her 13 mm). Her skal hullerne ikke være gennemgående!
-
Fremstilling af den bagerste hulrække
Den bagerste hulrække skal her fremstilles med en afstand på 224 mm til den forreste hulrække. Hertil justeres føringsskinnen til forkanten ved hjælp af sideanslagene. Sideanslagenes passende indstilling skal først bestemmes. Her markeres indstillingen med en blyantsstreg. Den bagerste hulrækkes afstand skal altid placeres i overensstemmelse med de anvendte beslag. Efter justeringen bores der hulrækker på alle dele.
-
Fræsning af rille til bagsiden
Bagpanelet giver reolen stabilitet og er nødvendigt for den korrekte justering. I dette eksempel skal bagsiden indsættes i reolens sider, bund og låg via en rille. Afhængigt af hvor tyk bagsiden er, vælges et passende fræsejern, som monteres i overfræseren. Parallelanslaget justeres én gang for en effektiv fremstilling af rillen i alle dele, der skal bearbejdes.
-
Slib kanterne
De synlige kanter på reoldelene skal slibes før samlingen. Kantsliberen er velegnet til denne opgave. Her blev er der slebet op til en afsluttende slibning med korn 180.
-
Slib kabinetdelene
Alle andre overflader slibes også før samlingen. Her anvendes excentersliberen ETS EC 150 til dette. Komponenter kan nemt og hurtigt fikseres med MFT-systemtilbehøret. Påfør om nødvendigt en passende overfladebehandling.
-
Samling af kabinettet
Reolen, som består af bund, top, sider, midterstykke og bagside, gøres klar til samling. Hertil limes Domino dyvler i, og der påføres lim på de tilsvarende limflader. Herefter kan delene sættes sammen og limes fast med brug af skruetvinger.
-
Skær plader til skufferne til
Reolen skal også have skuffer. I venstre del af reolen monteres senere Systainer-udtræk (SYS-AZ) til opbevaring af Systainers i størrelse M. I højre del skal Systainers i størrelse L kunne opbevares. Til dette formål fremstilles der i de følgende trin skuffer. Først laves grov skæringen af skuffebunden, siderne, forstykket og bagstykket. De nøjagtige mål bestemmes af beslaget, som skal anvendes. Grov skæringen af pladeren kan for eksempel foretages med en dyksav. De smallere paneler skæres til i et senere trin med en bordrundsav.
-
Fremstilling af parallelsnit
De grovskårne plader til bund, sider, bagstykke og forstykke skæres i parallelle dele på bordrundsaven. Før du skærer, skal du tage højde for træets åreretning.
-
Lav riller i skuffens bund
Bunden (her 5 mm krydsfiner) skal sættes i riller, i skuffens frontstykke samt i skuffens sidestykker. Rillerne hertil laves med bordrundsaven. For at gøre dette fjernes udsugningshætten, spaltekniven trykkes ned (til rilleskæringer), og en passende afskærmning monteres, f.eks.: CSC SYS 50 Quick Guide - Blade cover. Rillens bredde er her i eksemplet 5 mm (bundens materiale tykkelse). Rillebredden opnås ved at lave flere snit (6 mm skæredybde) og justere parallelanslaget en smule efter hvert snit, indtil den ønskede rillebredde er opnået.
-
Tip: Indstil rillebredden med parallelanslagets finjustering
Ved at rykke parallelanslaget efter den første savning fås den passende rillebredde. Finjusteringen af parallelanslaget på CS 50 gør det muligt at justere anslaget hurtigt og nemt. Det anbefales først at fremstille lange strimler. Efterfølgende fremstilles de enkelte dele heraf.
-
Skær for-, bag- og sidestykkerne til
Kapsaven bruges til at fremstille de enkelte dele til for-, side- og bagstykkerne af stykkerne. Den passende længde kan nemt indstilles på længdeanslaget.
-
Sammenlægning og mærkning af dele
Alle dele lægges op og mærkes til den videre bearbejdning
-
Samling af delene med Domino
Siderne, bagstykket og forstykket forbindes med hinanden med 5mm Domino dyvler. Fremstil hertil en egnet skabelon af rester. Det er vigtigt at fiksere delene! En egnet skabelon skal gøre det lettere at placere og samtidig fiksere arbejdsemnet. Det sikrer et effektivt arbejde.
-
Fordybning i forstykkerne
Forstykkerne skal være forsynet med en fordybning, så Systainerens forreste håndtag forbliver tilgængeligt. Hertil fremstilles en egnet fræseskabelon af reststykker. Her kan forstykkerne fastspændes til fræsning. Overfræseren udstyres med en kopiring og en spiralrillefræser. Her: Kopiring d = 17mm; Fræser d = 10mm
-
Fræsning
Husk at indstille fræsedybden, før du starter!
-
Færdige forstykker
-
Fasning af skuffedele
Alle skuffedele fases med kantfræseren. Husk at spænde arbejdsemnet fast!
-
Slibning af skuffedele
Bearbejd alle skuffedele med excentersliberen, og behandl dem evt. med olie eller lignende.
-
Lim skuffedelene sammen
De færdigbehandlede enkeltdele til skufferne kan nu limes sammen. Sørg for at have nok tvinger, klemmer og træstykker klar.
-
Skub skuffebunden ind, og fastgør den
Bunden skubbes ind fra bagsiden og fastgøres på bagstykket med skruer. Vær opmærksom på skuffens vinkel. For-bor og undersænk før skruning (her med 4 mm). Afhængigt af det anvendte skuffebeslag monteres de nødvendige beslagselementer.
-
Montering af skuffeudtræk
Udtrækkene fastgøres i de passende huller med euroskruer. Her anbefales at bruge 100 mm lang-bits.
-
Sæt skufferne i, og fyld dem
Når alle udtræk er monteret, kan skufferne sættes i og fyldes med Systainere. Du har gennemført projektet byg selv en systainer-reol. Godt arbejdet & god fornøjelse!
-
Vores anvendelseseksempler og arbejdsresultater er dokumentation af de arbejdstrin, vi har udført. Det er individuelle eksempler og vi kan ikke garantere, at brugeren opnår samme resultater. Resultaterne afhænger af brugerens erfaring og dygtighed og af de anvendte materialer. Anvendelseseksempler erstatter ikke Festools brugsanvisning og/eller sikkerhedsanvisninger. Vi fraskriver os ethvert ansvar for tings- og retsmangler på informationer, vejledninger og anvendelser, navnlig med hensyn til fejlfrihed, rigtighed, udelukkelse af tredjemands ejendoms- og ophavsrettigheder, fuldstændighed og/eller anvendelighed. Brugeren kan ikke rejse krav om skadeserstatning, uanset retlig grund. Disse ansvarsfraskrivelser gælder ikke i tilfælde af forsæt, grov uagtsomhed eller lovmæssigt ansvar. Festool råder dig til at følge BFA og arbejdstilsynets anbefaleringer om støvfrit arbejde.
Vi fraskriver os ansvar for mangelfølgeskader.↑