Det var byggeriet af en filmkulisse i Lapland, i Nordfinland i 2010. Vi fik til opgave at bygge i alt 16 fantasihuse af træ; projektet varede i alt tre måneder. Mit team bestod af 16 tømrere og tre malere, der udførte forarbejdet i Helsinki. De halvfærdige elementer blev så transporteret ud midt i skoven på en lastbil. På stedet havde vi da 20 tømrere og otte malere. Vi arbejdede overvejende udendørs. Om vinteren er der i Lapland mellem minus 10 og minus 35 grader celsius. Ved 20 grader under nul bliver det vanskeligt at arbejde med elværktøj, fordi batteriernes kapacitet aftager mærkbart.
Showmageren
Passion parret med kreativitet: Et interview med kreativt hoved og scenebygger Sami Ylikhari.
"Tag tyren ved hornene", lyder et velkendt ordsprog. Netop det har Sami Ylikhari gjort: Siden 1998 har han med sin virksomhed "Silver Zombie" med succes bygget scener og kulisser til kendte finske shows og film. Til det har han brug for gode nerver, meget kreativitet og naturligvis gode og pålidelige tools. Vi har mødt ham i hans værksted i den finske hovedstad Helsinki og fulgt ham under byggeriet af en kulisse til et nyt show.
Hvorved adskiller dit arbejde som scenebygger sig fra en klassisk snedkers arbejde?
Den største forskel er, at tingene ikke bygges én gang. Over 99 procent af mine projekter adskilles igen efter brug og genopbygges mindst én gang. Ved scenebyggeri er projekterne oppe i en væsentligt større skala. Derfor skal vi lægge betydeligt mere tid ind i planlægningen af de vigtigste faktorer: Vægt, fremstilling i værkstedet, opsætning, nedtagning, emballering, transport og lagring. Det er ikke et klassisk 8-til-4-job.
Hvad har dit hidtil mest udfordrende projekt været og hvorfor?
Hvordan gik det?
Projektet var overordnet set krævende for alle håndværksfag. Malerarbejde er også virkelig vanskeligt ved de temperaturer, da den laveste anvendelsestemperatur for de fleste slags maling er omkring 5 °C. For at klare jobbet har vi rejst telte omkring hytterne og varmet dem op til 10 grader. Projektet var virkelig unikt, også vores teamspirit – alle skal kunne stole helt og holdent på hinanden, for at projektet bliver en succes. Bare ærgerligt til sidst, at den film, som kulissen var beregnet til, aldrig blev optaget.
Scenebyggeri er forbundet med tidspres og deadlines. Hvordan håndterer du det?
Jeg tror, at nogle mennesker har en medfødt evne til at fungere under pres og også til at vokse med opgaven i såkaldte krisesituationer. I mit arbejde er det ikke muligt at have forsinkelser i tidsplanen, fordi det altid udløser en kædereaktion. Hvis der f.eks. foregår optagelse en bestemt dag, og settet ikke er færdigt, er det en økonomisk katastrofe. Sommetider arbejder der mere end 100 mennesker på sådanne projekter, og nogle gange består live-publikummet af hundredvis af tilskuere.
Hvordan hjælper Festool-systemet dig med at udføre arbejdet så vellykket?
Festool værktøjs brugervenlighed er i en klasse for sig selv. Når tid er penge, og arbejdsvilkårene er hårde, så er det en god fornemmelse at arbejde med værktøj, der ikke lader dig i stikken. Man skal heller ikke undervurdere, hvilket indtryk man med godt værktøj efterlader hos kunden: Det virker professionelt, når man rykker ud til en kunde med et ordentligt setup. Systaineren som transportmiddel er ideel til formålet.
Hvad er dit yndlingsværktøj?
Mit yndlingsværktøj er CXS. Den ligger perfekt i hånden, og om nødvendigt kan jeg transportere den i min laptop-taske uden Systainer. En anden favorit er akku dyksaven TSC 55. Den er meget handy, og man kan indstille den meget nøjagtigt. Jeg kan om nødvendigt foretage små korrektioner på stedet som f.eks. tilpasninger ved parketgulve.
Hvilken træsort kan du bedst lide og hvorfor?
Normalt foretrækker vi finner en let farvet træsort med en subtil tekstur. Jeg hælder mest til mørke og rustikke træsorter. De fortæller deres egen historie.
Hvis du skulle bytte dit arbejde én dag – hvilket job ville du så tage?
Jeg betragter mit arbejde som et drømmejob. Jeg kan frit designe ting og omsætte dem. Derfor ville jeg ikke bytte mit arbejde ud med noget andet. Jeg arbejder helst om aftenen og om natten uden forstyrrelser. Da arbejder jeg væsentligt mere kreativt og effektivt, men med små børn er det ikke altid så nemt. Den største udfordring er at finde en balance mellem længden af mine arbejdsdage og tiden med mine børn og min familie. Hvis jeg skulle skifte job, så skulle det for mig som far til seks børn helst være noget, hvor jeg kunne bibringe børnene noget og formidle dem noget.
Hvordan er du blevet scenebygger?
I 1996 blev jeg spurgt, om jeg kunne hjælpe med at bygge et filmset. Jeg følte mig tiltrukket af filmindustriens ukonventionelle stil og folkenes mentalitet.
Hvordan er du kommet på navnet "Silver Zombie"?
"Silver" og "Zombie" var tidligere mine øgenavne, som mine venner havde givet mig. Jeg kunne godt lide kombinationen af de to ord. Jeg kan altså takke mine venner for firmanavnet (griner).
Hvor finder du ny inspiration?
Når jeg rejser, fotograferer jeg alle mulige bygninger, strukturer, detaljer og farvetoner i naturen. Når jeg læser magasiner, klipper jeg sider ud eller fotograferer det, jeg kan lide, med min smartphone.
Hvilken rolle spiller kreativitet i dit job?
Der er to slags kreativitet: kunstnerisk og teknisk. Den visuelle side af genstande er meget vigtig for mig. Jeg elsker at teste forskellige materialer og at se, hvordan de spiller sammen. På den anden side er jeg tvunget til at mestre tekniske udfordringer (griner).
Hvad har dit hidtil mest udfordrende projekt været og hvorfor?
Det var byggeriet af en filmkulisse i Lapland, i Nordfinland i 2010. Vi fik til opgave at bygge i alt 16 fantasihuse af træ; projektet varede i alt tre måneder. Mit team bestod af 16 tømrere og tre malere, der udførte forarbejdet i Helsinki. De halvfærdige elementer blev så transporteret ud midt i skoven på en lastbil. På stedet havde vi da 20 tømrere og otte malere. Vi arbejdede overvejende udendørs. Om vinteren er der i Lapland mellem minus 10 og minus 35 grader celsius. Ved 20 grader under nul bliver det vanskeligt at arbejde med elværktøj, fordi batteriernes kapacitet aftager mærkbart. Ved minus 30 grader var det helt umuligt og vi måtte arbejde videre med klassisk værktøj som hammer og søm. Ved -35 grader begyndte sømmene så også at knække – da besluttede vi os for at holde en pause (griner).
Sidste spørgsmål: Hvad holder du mest af ved Finland?
Naturens renhed og mangfoldighed og den ærlige, direkte facon, som karakteriserer menneskene der.
