Festool på besøg i Hafven Maker Space

Hjemme blandt entreprenører

Et anderledes værksted: På besøg i Hafven Maker Space i Hannover

"Hafven" (udtales: Hafen) i Hannover er et frugtbart miljø for kreative entreprenører og for alle dem, der vil være det. For nylig fejrede Coworking og Maker Space sin første fødselsdag – og gaven var et bordfodboldspil. Hjemmelavet, selvfølgelig.
Vores besøg i Hafven Coworking og Maker Space i det nordlige Hannover starter kl. 9 en lørdag morgen ved café-baren. Vi har aftalt at mødes her med Pauline Raczkowski, som er ansvarlig for kommunikationen i Hafven. Hvad navnet "Hafven" betyder, er vi nysgerrige efter at vide. "En blanding af ordene ‚Hafen‘ og ‚Haven‘ (tilflugtssted)", forklarer Pauline os. "I denne weekend bliver Hafven et år gammel, og det er selvfølgelig en anledning for os at fejre." Konceptet: Man arbejder sammen med andre medlemmer i kontoret (Coworking Space) eller i værkstedet (Maker Space) med professionelt værktøj. Forretningsmodellen lader til at have vind i sejlene; antallet af Hafven-medlemmer stiger månedligt. I december 2017 var det over 800 - 1.000 medlemmer er det erklærede mål for de i alt ti Hafven-grundlæggere. En af dem har vi aftalt at mødes med i værkstedet om nogle minutter. Vi tømmer hurtigt kopperne og slendrer spændt mod Maker Space sammen med Pauline.
Forberedelse til konstruktionen af et bordfodboldspil

Glasværkstedet

Ved indgangen til værkstedet modtager Nikolai Reichelt os; han er en af grundlæggerne og samtidig værkstedsleder. "Egentlig er træværkstedet i Maker Space ikke et snedkeri i klassisk forstand, men snarere et kreativt værksted, hvor projekter mest gribes an på utraditionel vis", forklarer Nikolai os, mens vi går igennem værkstedet. Allerede visuelt byder rummet på de optimale forudsætninger for den kreative proces: Gennem glasruderne kommer der tilstrækkeligt lys ind i lokalet fra baggården. Området er komplet synligt udefra. "I Maker Space er alle nysgerrige og forhører sig om, hvilket projekt personen ved siden af netop arbejder med. De, der har erfaring og viden, deler gerne ud af det, og alle er villige til at videregive tips og tricks. Denne gensidige inspiration og især projekternes mangfoldighed animerer os til at kaste os over nye projekter og videreudvikle vores egne ideer. Ofte hjælper vores medlemmer hinanden med det."
Samtale mellem to snedkere

En legeplads for professionelle

"Blandt vores medlemmer er der både professionelle brugere og begyndere. Nogle vil også ganske enkelt lære visse materialer at kende eller målrettet tilegne sig fremstillingsteknikker under professionel vejledning. Nogle har naturligvis også helt konkrete projekter eller i det mindste en idé om, hvad de ønsker at konstruere." Hobbyfolk får i Hafven Maker Space adgang til en meget omfattende maskinpark og har her et rum til at eksperimentere og omsætte deres ideer i. "Mange har ikke plads til maskiner og til deres byggeprojekter i deres bolig, og de behøver ikke alle maskiner hele tiden. Det er ikke lige lykken at tilskære brædder til den nye reol på stuebordet med stiksaven. Så bør man hellere komme hen til os i Hafven og lære, hvordan det skal gøres rigtigt og udnytte mulighederne her på stedet."

"Jeg ville simpelthen prøve at bygge min egen lampe. Da formen lå fast, testede jeg forskellige træsorter. Fra ahorn og ask til nøddetræ og eg. “

Jens Thiemann – Hafven-medlem

En lampe med navnet "meiLi"

Et af Hafven-medlemmerne er Jens Thiemann. Vi møder ham sammen med "meiLi". Det er en moderne LED-bordlampe af massivt træ; Jens har selv designet og fremstillet den. Navnet "meiLi" står for "Mit lys". "Jeg ville simpelthen prøve at bygge min egen lampe", fortæller Jens os med et tilfredst smil. Alle de første formstudier og prototyper har han skåret til på formatrundsaven og afrettet og høvlet dem. Så har han med Festool overfræseren OF 2200 fræset noterne til LED-pærerne og til akrylglasset og efterfølgende slebet overfladerne med excentersliberen ETS EC 150/5 EQ-GQ. Akrylglasset blev skåret til i Hafven FabLab med laserskæreren. "Da formen lå fast, testede jeg forskellige træsorter. Fra ahorn og ask til nøddetræ og eg. På vores CNC-fræser blev de første færdige rammer så fræset", forklarer Jens. Nikolai supplerer: "Vi blev meget begejstrede og har sammen med Jens udstyret et af vores Coworking-lokaler komplet med disse lamper."

Bordfodboldspil som gør-det-selv-projekt? Hvorfor ikke!

Efterhånden har der samlet sig en hel skare af besøgende i Maker Space; i anledning af et-års-jubilæet bygges der et bordfodboldspil i dag. Med på holdet er de to Festool anvendelsesspecialister Sascha Pickart og Tom Meisinger. Begge har med succes fremstillet flere bordfodboldspil – tilsvarende rutineret forbereder de træelementerne og de nødvendige tools. Kort tid senere går arbejdet i gang: En besøgende fræser under vejledning af de professionelle et af de to mål med overfræserne OF 1400 og OF 1200. Der er valgt stabile trædele, multiplex-plader med en tykkelse på mellem 19 og 28 millimeter, da bordfodboldspillet også skal kunne holde til livlige fodboldkampe.
Fræsning med Festool overfræseren OF 1010

Teamwork er alt

Sascha og Tom deler fodboldbordets komponenter mellem sig: Tom fræser hullerne til fastgørelse af målsiderne ud med DOMINO samlingsfræseren DF 500 Q-Plus. Derefter limes komponenterne sammen. Sascha fræser i mellemtiden banens side- og endedele til med overfræserne OF 1400 og OF 1200, der suges ud med støvsugeren CTM 36. Derpå skrues komponenterne fast med PDC 18/4. Med samlingsfræseren DF 500 fræses hullerne til DOMINO brikkerne ud, og delene sættes sammen. Efter knap fem timer er man nået i mål: De første kampe udkæmpes på Festool bordfodboldspillet. Desværre er vores besøg i det sympatiske Maker Space snart ved at være forbi – efter et knebent 6:4-nederlag mod Nikolai og Pauline tager vi afsked med Hafven.
Kantfræseren OFK 500 Q R3 fra Festool i brug.
Hafven Maker Space i fugleperspektiv.
Besøgende i Hafven Maker Space spiller på det færdige Festool bordfodboldspil.