Fremstilling af en gyngestol med Festool Domino samlingsfræseren

En mand, en gyngestol

Købe massevare? Ikke tale om: Glæden ved at fremstille sine møbler selv

I årevis har Michael Möllmann drømt om sådan en "rocking chair", som USA's præsident John F. Kennedy en gang havde. Sammen med snedkeren Karsten Schillings skal drømmen om gyngestolen blive til virkelighed. I et teamwork går den professionelle og amatøren i gang med projektet i fællesskab.Uundværlige hjælpere i dette ambitiøse projekt: samlingsfræserne DOMINO DF 500 og DF 700 fra Festool.
"Hvis jeg skal derhen, skal den med", var John F. Kennedys svar på spørgsmålet, om han ville tage sin gyngestol med i Det Hvide Hus, hvis han vandt præsidentvalget. Resten er historie. Angiveligt har Kennedy ejet et dusin af disse stole. Faktisk dokumenterer mange fotos den amerikanske præsidents kærlighed til sin gyngestol, som ikke alene tog med til Det Hvide Hus, men også om bord på Air Force One. I 2013 blev en af Kennedys gyngestole solgt på auktion for 87.000 US-dollars. Hans yndlingsstol nyder altså stor popularitet helt frem til i dag. Også hos Michael Möllmann: Han har altid gerne villet sidde i en Kennedy-stol. Men som gør-det-selv-projekt er stolen for kompleks – at købe den kunne der ikke blive tale om. Derfor forblev præsidentens gyngestol længe en drøm. Indtil hans hustru en dag købte et gavekort til en workshop hos en professionel møbelsnedker.

"At lave en stol er i sig selv en udfordring, men en gyngestol er endnu mere krævende."

Karsten Schillings – snedker

"Hovedværker" møder håndværker

"I starten var jeg lidt rådvild over, hvordan jeg skulle konstruere et så relativt komplekst møbel og bygge det sammen med en uøvet lægmand", mindes snedker Karsten Schillings projektets startfase. "At lave en stol er i sig selv en udfordring, men en gyngestol er endnu mere krævende. "Alligevel var den udlærte snedkermester fortrøstningsfuld. Han har jo en del erfaring i at samarbejde med workshop-gæster, som han spøgefuldt kalder "hovedværkere". I sit møbelsnedkeri i Münster tilbyder han regelmæssigt lægfolk et indblik i snedkerhåndværksfagets professionelle og krævende arbejde.

Perfekt geometri og ergonomi

Karsten Schillings går straks i gang med at forberede "operation gyngestol", som starter med konstruktionen på basis af håndskitser og en CAD-tegning. Derefter laver han en dummy af lægter og multiplex-plader for at finde den optimale geometri til gyngestolen. Kennedys gyngestole udmærkede sig nemlig ved en fremragende ergonomi, brede armlæn og en særdeles god ventilation. Der udføres flere siddetests for at afpasse proportionerne indbyrdes. Så kan konstruktionen af den rigtige stol begynde. Her spiller valget af det rigtige træ den vigtigste rolle: "Jeg har med hensyn til materialevalget besluttet mig for asketræ. Det er hårdt, men samtidig fleksibelt. Derfor blev det også tidligere anvendt til fjedre og eger på hestekøretøjer", forklarer Schillings og tilføjer med et tilfreds smil: "Vi var heldige at skaffe en 65 millimeter tyk askeplanke med stående årringe hos en træforhandler. Planken var af rent kernetræ, man taler også om en olivenkerne. Derfor havde vi en nydelig rød farvelød og åretegning."

En gyngestol for livet

"Jeg har bestemt mig for en meget retlinet løsning og tiltænkt DOMINO fræserne en central rolle ved konstruktionen", siger Schillings og forklarer: "De to samlingsfræsere er ideelle til at fræse de talrige samlehuller til brikkerne meget præcist ud. Det er særligt vigtigt, fordi samlingerne skal være meget stabile også uden skruer. Med DF 500 blev næsten alle samlinger lavet med brikker i tilsvarende forskellige tykkelser. Til den særligt kraftigt belastede samling mellem stol og gænge blev der brugt DF 700 med større 14 millimeter-brikker." De to stolebyggere anvendte ud over DOMINO samlingsfræserne også kantfræseren OFK 500 Q-Plus R3 til afrunding af gængeelementerne og armlænene samt den kompakte akku skruemaskine TXS. "Et ideelt tool-setup til dette projekt", fastslår Schillings: "Med den kombination har vi opnået det bedst mulige resultat. Alt i alt handler det ikke bare om at bygge en stol færdig; den skal jo ideelt set holde et helt liv."
Fremstilling af en gyngestol med Festool Domino samlingsfræseren

Sidder som skræddersyet

Når samtlige huller er fræset ud, samler Schillings og Möllmann samtlige af gyngestolens elementer – stivere, gænger og armlæn – med passende DOMINO brikker. Derefter bliver det hele limet perfekt sammen. Nu er det bare at vente, indtil limen er tørret. Til sidst slibes overfladen endnu en gang glat med excentersliberen ETS 125 og bliver olieret for at fremhæve asketræets smukke åretegning. Efter 50 timer er gyngestolen efter Kennedys forbillede færdig. Og det viser sig allerede efter den første siddetest: Stolen sidder som skræddersyet i ordets egentlige forstand. JFK ville med sikkerhed også gerne have prøvesiddet Möllmanns hjemmelavede "Rocking Chair".