
Yderst præcise afkortersnit – batterikraft til en hel arbejdsdag
Den nye akku kap-/geringssav KAPEX KSC 60
Hvad har gulvlægning, facadebyggeri, træbyggeri og indretning til fælles? Ganske enkelt: Inden for alle disse fag har man brug for en kompakt sav, der er præcis, pålidelig og frem for alt 100 % fleksibel. Festool har fjernet ledningen fra akku kap-/geringssaven KSC 60 og udrustet den handy allroundmaskine med Li-ion-batteri og den nyeste generation af kulfrie motorer.

Festool udvider konsekvent sit omfattende batterisortiment: Den batteridrevne KAPEX KSC 60 er bomstærk takket være dobbeltsidet geringsvinkel op til 60 grader og dobbeltsidet hældningsvinkel indtil 46 (højre side) eller 47 grader (venstre side). Dobbeltsøjleføringen med to lejer muliggør en præcis, friktionsfri savklingeføring. Sådan lykkes ethvert savsnit perfekt, helt uden at rokke eller rykke. LED-belysningen overfører savklingens skygge til materialet og viser hermed skærelinjen og giver samtidig et optimalt udsyn til afmærkningen. KSC 60 er fra fabrikken udstyret med en støvpose til mobil brug og mindre saveopgaver. Leveringsomfanget omfatter også en praktisk smigvinkel. Hermed kan du hurtigt måle ind- og udvendige vinkler og efterfølgende nemt og præcist overføre dem til saven. Smart detalje: Takket være de ekstra fødder kan arbejdsbordet til KSC 60 forhøjes med få håndgreb, så det får præcis samme højde som en Systainer SYS 3 M 112 eller en SYSTAINER SYS 1. Denne kan derfor bruges som arbejdsbord, og lange arbejdsemner understøttes sikkert. Det sikrer præcision – snit for snit.


Kulfri motorkraft – batterikraft til en hel arbejdsdag
Kapex KSC 60 står på ingen måde tilbage for sin ledningsdrevne søstermodel KS 60, heller ikke når det kommer til ydelse. Det skyldes det perfekte samspil mellem batteri og motor. "KSC 60 er udstyret med den nyeste generation af de kulfrie EC-TEC motorer. De er kendetegnet ved en kompakt konstruktion, lav vægt og høj effektivitet", siger Boris Seyfried, produktchef for området savning hos Festool. Den variable hastighedsregulering gør det muligt at arbejde materialetilpasset. Sammen med de førsteklasses savklinger til træmaterialer, laminat eller aluminium kan du være sikker på at opnå præcise resultater. Det smarte dobbeltbatterisystem sørger for mere gennemtrækskraft og rækkevidde: Hermed kan KSC 60 drives med en eller to 18 V-batterier fra Festool, så du har kraft nok til en hel arbejdsdag. Den nye KSC 60 er supermobil på byggepladsen takket være den kompakte konstruktion med føringsstænger der afslutter i niveau, ergonomisk placerede bæregreb og praktisk transportsikring.

Den nye akku kap-/geringssav KSC 60 er i handlen fra september 2022.