
Praktisk knowhow vedrørende gulve
Tips til professionel forberedelse af underlaget
Ved renovering og restaurering af huse og lejligheder arbejdes der primært indendørs. Uanset hvilken belægning kunden vælger, spiller forberedelsen af underlaget en vigtig rolle. Hvordan forberedes gulvunderlaget professionelt, og hvad skal man være opmærksom på? Eksperten Nadia Körbel fra Festool giver tips til perfekt forberedelse af underlaget.
Forberedelser til gulvrenovering
Professionel forberedelse af underlag med FestoolVed arbejde med gamle støbte gulve skal man generelt sørge for at få fjernet alle rester af den gamle belægning helt og få støvsuget grundigt, før det nye gulv lægges eller den videre bearbejdning sker. Når ujævnheder udlignes ved hjælp af nivelleringsmasse, kan opblødningen af gamle urenheder og grundingen medføre, at massen slet ikke hæfter til underlaget. I så fald er konstruktionen frem til limning ikke længere bæredygtig. Det kan eksempelvis også skyldes, at der påføres spartelmasse under tørringen, samt bevægelser i træet eller meget homogene belægninger. Gulvlæggeren og Festool-instruktøren Nadia Körbel anbefaler: "Hvis der er ujævnheder og revner i det støbte gulv, vil jeg råde til at fjerne dem professionelt, da det ellers vil være nødvendigt at foretage efterbearbejdning senere, og det koster. Hvis kunden ønsker et svømmende gulv, er det dog nok, at underlaget er tørt og fast. Før gulvet lægges, dækkes hele underlaget med PE-folie, der rager et par centimeter ud ved alle væggene. Generelt anbefales det at fjerne samtlige gamle urenheder – ikke mindst af hygiejniske grunde", forklarer Nadia Körbel.

Generelle tips om fjernelse af gamle belægninger
Sanerings- og renoveringsarbejde kræver ofte en meget stor arbejdsindsats. Ved hjælp af borehamre eller vinkelslibere fjernes puds, klæber, maling eller andre belægninger på en besværlig måde. Med RENOFIX-betonsliber RG 130 tilbyder Festool en mere komfortabel løsning, der kan fjerne gamle, fastsiddende klæberrester effektivt og ikke mindst støvfrit med en passende fræseskive. RG 130 er en praktisk og effektiv slibemaskine, der sikrer næsten støvfrie resultater med den fjedermonterede børstekrans og den patenterede udsugningsspiral. Der er desuden to andre RENOFIX-maskiner: Renoveringsfræser RG 80 er ideel til små og mellemstore flader, der skal bearbejdes på vægge eller lofter. Renoveringsfræser RG 150 er med sit store tilbehørssortiment også ideel til at gøre hurtige fremskridt på større flader – dvs. i højere grad til gulve.
Sådan bearbejder man revner i støbte gulve korrekt
Gulvlæggeren Nadia Körbel forklarer, at revner i støbt gulv altid skal udbedres ved at forbinde revnerne med strips og epoxyharpiks. Inden for bygningshåndværk vil der normalt blive brugt en vinkelsliber til den forberedende bearbejdning af mineralske byggematerialer som fliser, beton, cement eller gipsplader. For det meste er støvbelastningen meget høj, da der opstår store mængder fint støv ved skæring af mineralske materialer. Det udgør en sundhedsrisiko for alle, der måtte befinde sig i nærheden. For at undgå støvbelastningen ved den slags renoveringsarbejde har Festool udviklet frihåndsskæresystemet DSC-AG 125 FH som støvfri løsning. Til- og udskæring af mineralske byggematerialer kan foretages næsten støvfrit med dette skæresystem, der består af en vinkelsliber med kompakt udsugningskappe. Dette system giver desuden frit udsyn til snittet. Kappen kan klappes tilbage, så man kan skære helt ind til væggen. For at skære effektivt og støvfrit råder Nadia Körbel til, at man bruger skæresystemet med den passende støvsuger CTM 36 E AC RENOFIX med automatisk filterrengøring.

Tips til nye støbte gulve
Ved bearbejdning af nye støbte gulve skal man altid kontrollere underlagets restfugtighed efter at have slebet sinterlaget af over hele fladen og skåret støbegraterne af ved kanterne. Her er der flere forskellige muligheder. Målingen foretages professionelt og sikkert med en CM-måling. Nadia Körbel forklarer: "Det er vigtigt at gå professionelt frem afhængig af de forskellige underlag, især ved påføring af klæbestof over hele fladen."

Godt lys afslører fejl og mangler
Man glemmer ofte, hvor vigtigt godt lys er. Gulvlæggeren Nadia Körbel anbefaler dog, at man generelt foretager omhyggelig kontrol og vurdering af underlaget, allerede før man afgiver tilbud. For en overflade, man ikke har kontrolleret omhyggeligt, kan senere rumme mange overraskelser og dermed også efterbearbejdning. Et praktisk tip fra eksperten er især at bruge kontrollampen SYSLITE STL 450 til kontrol af underlaget. Den koncentrerer lyset optimalt og er velegnet til kontrol af overflader. Kontrollampen kan justeres i højde og hældning – med et passende stativ og et langt kan den bruges til kontrol af et stort anvendelsesområde. Kunden skal i sidste ende være tilfreds med håndværkernes arbejde, og forudsætningen for et perfekt resultat kræver professionel forberedelse af underlaget – uanset hvilket gulv eller hvilken gulvbelægning kunden vælger.
